🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Loro hanno voluto volgere lo sguardo altrove. (Dante Alighieri, Divina Commedia)
    verbo irregolare
    volgere :
    vòl|ge|re : (accento grave)

    indicativo volgere. Indikativ form af verbet volgere


    Tempo semplice

    volgere presente

    io volgo
    🔊
    tu volgi
    🔊
    lui/lei/Lei volge
    🔊
    noi volgiamo
    🔊
    voi volgete
    🔊
    loro volgono
    🔊
    Tempo semplice

    volgere imperfetto

    io volgevo
    🔊
    tu volgevi
    🔊
    lui/lei/Lei volgeva
    🔊
    noi volgevamo
    🔊
    voi volgevate
    🔊
    loro volgevano
    🔊

    Tempo semplice

    volgere futuro semplice

    io volgerò
    🔊
    tu volgerai
    🔊
    lui/lei/Lei volgerà
    🔊
    noi volgeremo
    🔊
    voi volgerete
    🔊
    loro volgeranno
    🔊
    Tempo semplice

    volgere passato remoto

    io volsi
    🔊
    tu volgesti
    🔊
    lui/lei/Lei volse
    🔊
    noi volgemmo
    🔊
    voi volgeste
    🔊
    loro volsero
    🔊

    Tempo composto

    volgere futuro anteriore

    io avrò volto
    🔊
    tu avrai volto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà volto
    🔊
    noi avremo volto
    🔊
    voi avrete volto
    🔊
    loro avranno volto
    🔊
    Tempo composto

    volgere passato prossimo

    io ho volto
    🔊
    tu hai volto
    🔊
    lui/lei/Lei ha volto
    🔊
    noi abbiamo volto
    🔊
    voi avete volto
    🔊
    loro hanno volto
    🔊

    Tempo composto

    volgere trapassato prossimo

    io avevo volto
    🔊
    tu avevi volto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva volto
    🔊
    noi avevamo volto
    🔊
    voi avevate volto
    🔊
    loro avevano volto
    🔊
    Tempo composto

    volgere trapassato remoto

    io ebbi volto
    🔊
    tu avesti volto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe volto
    🔊
    noi avemmo volto
    🔊
    voi aveste volto
    🔊
    loro ebbero volto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo volgere. Konjunktiv form af verbet volgere


    Tempo semplice

    volgere congiuntivo presente

    io volga
    🔊
    tu volga
    🔊
    lui/lei/Lei volga
    🔊
    noi volgiamo
    🔊
    voi volgiate
    🔊
    loro volgano
    🔊
    Tempo semplice

    volgere congiuntivo imperfetto

    io volgessi
    🔊
    tu volgessi
    🔊
    lui/lei/Lei volgesse
    🔊
    noi volgessimo
    🔊
    voi volgeste
    🔊
    loro volgessero
    🔊

    Tempo composto

    volgere congiuntivo passato

    io abbia volto
    🔊
    tu abbia volto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia volto
    🔊
    noi abbiamo volto
    🔊
    voi abbiate volto
    🔊
    loro abbiano volto
    🔊
    Tempo composto

    volgere congiuntivo trapassato

    io avessi volto
    🔊
    tu avessi volto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse volto
    🔊
    noi avessimo volto
    🔊
    voi aveste volto
    🔊
    loro avessero volto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale volgere. Konditional form af verbet volgere


    Tempo semplice

    volgere condizionale presente

    io volgerei
    🔊
    tu volgeresti
    🔊
    lui/lei/Lei volgerebbe
    🔊
    noi volgeremmo
    🔊
    voi volgereste
    🔊
    loro volgerebbero
    🔊
    Tempo composto

    volgere condizionale passato

    io avrei volto
    🔊
    tu avresti volto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe volto
    🔊
    noi avremmo volto
    🔊
    voi avreste volto
    🔊
    loro avrebbero volto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo volgere. Imperativ form af verbet volgere


    volgere imperativo

    tu volgi
    🔊
    noi volgiamo
    🔊
    voi volgete
    🔊

    volgere congiuntivo esortativo

    Lei volga
    🔊
    Che lui/lei volga
    🔊
    Che loro volgano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!