🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    L’aereo ha virato bruscamente. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    virare :
    vi||re : (accento grave)

    indicativo virare. Indikativ form af verbet virare


    Tempo semplice

    virare presente

    io viro
    🔊
    tu viri
    🔊
    lui/lei/Lei vira
    🔊
    noi viriamo
    🔊
    voi virate
    🔊
    loro virano
    🔊
    Tempo semplice

    virare imperfetto

    io viravo
    🔊
    tu viravi
    🔊
    lui/lei/Lei virava
    🔊
    noi viravamo
    🔊
    voi viravate
    🔊
    loro viravano
    🔊

    Tempo semplice

    virare futuro semplice

    io virerò
    🔊
    tu virerai
    🔊
    lui/lei/Lei virerà
    🔊
    noi vireremo
    🔊
    voi virerete
    🔊
    loro vireranno
    🔊
    Tempo semplice

    virare passato remoto

    io virai
    🔊
    tu virasti
    🔊
    lui/lei/Lei virò
    🔊
    noi virammo
    🔊
    voi viraste
    🔊
    loro virarono
    🔊

    Tempo composto

    virare futuro anteriore

    io avrò virato
    🔊
    tu avrai virato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà virato
    🔊
    noi avremo virato
    🔊
    voi avrete virato
    🔊
    loro avranno virato
    🔊
    Tempo composto

    virare passato prossimo

    io ho virato
    🔊
    tu hai virato
    🔊
    lui/lei/Lei ha virato
    🔊
    noi abbiamo virato
    🔊
    voi avete virato
    🔊
    loro hanno virato
    🔊

    Tempo composto

    virare trapassato prossimo

    io avevo virato
    🔊
    tu avevi virato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva virato
    🔊
    noi avevamo virato
    🔊
    voi avevate virato
    🔊
    loro avevano virato
    🔊
    Tempo composto

    virare trapassato remoto

    io ebbi virato
    🔊
    tu avesti virato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe virato
    🔊
    noi avemmo virato
    🔊
    voi aveste virato
    🔊
    loro ebbero virato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo virare. Konjunktiv form af verbet virare


    Tempo semplice

    virare congiuntivo presente

    io viri
    🔊
    tu viri
    🔊
    lui/lei/Lei viri
    🔊
    noi viriamo
    🔊
    voi viriate
    🔊
    loro virino
    🔊
    Tempo semplice

    virare congiuntivo imperfetto

    io virassi
    🔊
    tu virassi
    🔊
    lui/lei/Lei virasse
    🔊
    noi virassimo
    🔊
    voi viraste
    🔊
    loro virassero
    🔊

    Tempo composto

    virare congiuntivo passato

    io abbia virato
    🔊
    tu abbia virato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia virato
    🔊
    noi abbiamo virato
    🔊
    voi abbiate virato
    🔊
    loro abbiano virato
    🔊
    Tempo composto

    virare congiuntivo trapassato

    io avessi virato
    🔊
    tu avessi virato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse virato
    🔊
    noi avessimo virato
    🔊
    voi aveste virato
    🔊
    loro avessero virato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale virare. Konditional form af verbet virare


    Tempo semplice

    virare condizionale presente

    io virerei
    🔊
    tu vireresti
    🔊
    lui/lei/Lei virerebbe
    🔊
    noi vireremmo
    🔊
    voi virereste
    🔊
    loro virerebbero
    🔊
    Tempo composto

    virare condizionale passato

    io avrei virato
    🔊
    tu avresti virato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe virato
    🔊
    noi avremmo virato
    🔊
    voi avreste virato
    🔊
    loro avrebbero virato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo virare. Imperativ form af verbet virare


    virare imperativo

    tu vira
    🔊
    noi viriamo
    🔊
    voi virate
    🔊

    virare congiuntivo esortativo

    Lei viri
    🔊
    Che lui/lei viri
    🔊
    Che loro virino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!