🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha vilipeso la sua dignità. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    verbo irregolare
    vilipendere :
    vi|li|pèn|de|re : (accento grave)

    indicativo vilipendere. Indikativ form af verbet vilipendere


    Tempo semplice

    vilipendere presente

    io vilipendo
    🔊
    tu vilipendi
    🔊
    lui/lei/Lei vilipende
    🔊
    noi vilipendiamo
    🔊
    voi vilipendete
    🔊
    loro vilipendono
    🔊
    Tempo semplice

    vilipendere imperfetto

    io vilipendevo
    🔊
    tu vilipendevi
    🔊
    lui/lei/Lei vilipendeva
    🔊
    noi vilipendevamo
    🔊
    voi vilipendevate
    🔊
    loro vilipendevano
    🔊

    Tempo semplice

    vilipendere futuro semplice

    io vilipenderò
    🔊
    tu vilipenderai
    🔊
    lui/lei/Lei vilipenderà
    🔊
    noi vilipenderemo
    🔊
    voi vilipenderete
    🔊
    loro vilipenderanno
    🔊
    Tempo semplice

    vilipendere passato remoto

    io vilipesi
    🔊
    tu vilipendesti
    🔊
    lui/lei/Lei vilipese
    🔊
    noi vilipendemmo
    🔊
    voi vilipendeste
    🔊
    loro vilipesero
    🔊

    Tempo composto

    vilipendere futuro anteriore

    io avrò vilipeso
    🔊
    tu avrai vilipeso
    🔊
    lui/lei/Lei avrà vilipeso
    🔊
    noi avremo vilipeso
    🔊
    voi avrete vilipeso
    🔊
    loro avranno vilipeso
    🔊
    Tempo composto

    vilipendere passato prossimo

    io ho vilipeso
    🔊
    tu hai vilipeso
    🔊
    lui/lei/Lei ha vilipeso
    🔊
    noi abbiamo vilipeso
    🔊
    voi avete vilipeso
    🔊
    loro hanno vilipeso
    🔊

    Tempo composto

    vilipendere trapassato prossimo

    io avevo vilipeso
    🔊
    tu avevi vilipeso
    🔊
    lui/lei/Lei aveva vilipeso
    🔊
    noi avevamo vilipeso
    🔊
    voi avevate vilipeso
    🔊
    loro avevano vilipeso
    🔊
    Tempo composto

    vilipendere trapassato remoto

    io ebbi vilipeso
    🔊
    tu avesti vilipeso
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe vilipeso
    🔊
    noi avemmo vilipeso
    🔊
    voi aveste vilipeso
    🔊
    loro ebbero vilipeso
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo vilipendere. Konjunktiv form af verbet vilipendere


    Tempo semplice

    vilipendere congiuntivo presente

    io vilipenda
    🔊
    tu vilipenda
    🔊
    lui/lei/Lei vilipenda
    🔊
    noi vilipendiamo
    🔊
    voi vilipendiate
    🔊
    loro vilipendano
    🔊
    Tempo semplice

    vilipendere congiuntivo imperfetto

    io vilipendessi
    🔊
    tu vilipendessi
    🔊
    lui/lei/Lei vilipendesse
    🔊
    noi vilipendessimo
    🔊
    voi vilipendeste
    🔊
    loro vilipendessero
    🔊

    Tempo composto

    vilipendere congiuntivo passato

    io abbia vilipeso
    🔊
    tu abbia vilipeso
    🔊
    lui/lei/Lei abbia vilipeso
    🔊
    noi abbiamo vilipeso
    🔊
    voi abbiate vilipeso
    🔊
    loro abbiano vilipeso
    🔊
    Tempo composto

    vilipendere congiuntivo trapassato

    io avessi vilipeso
    🔊
    tu avessi vilipeso
    🔊
    lui/lei/Lei avesse vilipeso
    🔊
    noi avessimo vilipeso
    🔊
    voi aveste vilipeso
    🔊
    loro avessero vilipeso
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale vilipendere. Konditional form af verbet vilipendere


    Tempo semplice

    vilipendere condizionale presente

    io vilipenderei
    🔊
    tu vilipenderesti
    🔊
    lui/lei/Lei vilipenderebbe
    🔊
    noi vilipenderemmo
    🔊
    voi vilipendereste
    🔊
    loro vilipenderebbero
    🔊
    Tempo composto

    vilipendere condizionale passato

    io avrei vilipeso
    🔊
    tu avresti vilipeso
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe vilipeso
    🔊
    noi avremmo vilipeso
    🔊
    voi avreste vilipeso
    🔊
    loro avrebbero vilipeso
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo vilipendere. Imperativ form af verbet vilipendere


    vilipendere imperativo

    tu vilipendi
    🔊
    noi vilipendiamo
    🔊
    voi vilipendete
    🔊

    vilipendere congiuntivo esortativo

    Lei vilipenda
    🔊
    Che lui/lei vilipenda
    🔊
    Che loro vilipendano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!