🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno vietato l’ingresso ai non residenti. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    vietare :
    vie||re : (accento grave)

    indicativo vietare. Indikativ form af verbet vietare


    Tempo semplice

    vietare presente

    io vieto
    🔊
    tu vieti
    🔊
    lui/lei/Lei vieta
    🔊
    noi vietiamo
    🔊
    voi vietate
    🔊
    loro vietano
    🔊
    Tempo semplice

    vietare imperfetto

    io vietavo
    🔊
    tu vietavi
    🔊
    lui/lei/Lei vietava
    🔊
    noi vietavamo
    🔊
    voi vietavate
    🔊
    loro vietavano
    🔊

    Tempo semplice

    vietare futuro semplice

    io vieterò
    🔊
    tu vieterai
    🔊
    lui/lei/Lei vieterà
    🔊
    noi vieteremo
    🔊
    voi vieterete
    🔊
    loro vieteranno
    🔊
    Tempo semplice

    vietare passato remoto

    io vietai
    🔊
    tu vietasti
    🔊
    lui/lei/Lei vietò
    🔊
    noi vietammo
    🔊
    voi vietaste
    🔊
    loro vietarono
    🔊

    Tempo composto

    vietare futuro anteriore

    io avrò vietato
    🔊
    tu avrai vietato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà vietato
    🔊
    noi avremo vietato
    🔊
    voi avrete vietato
    🔊
    loro avranno vietato
    🔊
    Tempo composto

    vietare passato prossimo

    io ho vietato
    🔊
    tu hai vietato
    🔊
    lui/lei/Lei ha vietato
    🔊
    noi abbiamo vietato
    🔊
    voi avete vietato
    🔊
    loro hanno vietato
    🔊

    Tempo composto

    vietare trapassato prossimo

    io avevo vietato
    🔊
    tu avevi vietato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva vietato
    🔊
    noi avevamo vietato
    🔊
    voi avevate vietato
    🔊
    loro avevano vietato
    🔊
    Tempo composto

    vietare trapassato remoto

    io ebbi vietato
    🔊
    tu avesti vietato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe vietato
    🔊
    noi avemmo vietato
    🔊
    voi aveste vietato
    🔊
    loro ebbero vietato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo vietare. Konjunktiv form af verbet vietare


    Tempo semplice

    vietare congiuntivo presente

    io vieti
    🔊
    tu vieti
    🔊
    lui/lei/Lei vieti
    🔊
    noi vietiamo
    🔊
    voi vietiate
    🔊
    loro vietino
    🔊
    Tempo semplice

    vietare congiuntivo imperfetto

    io vietassi
    🔊
    tu vietassi
    🔊
    lui/lei/Lei vietasse
    🔊
    noi vietassimo
    🔊
    voi vietaste
    🔊
    loro vietassero
    🔊

    Tempo composto

    vietare congiuntivo passato

    io abbia vietato
    🔊
    tu abbia vietato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia vietato
    🔊
    noi abbiamo vietato
    🔊
    voi abbiate vietato
    🔊
    loro abbiano vietato
    🔊
    Tempo composto

    vietare congiuntivo trapassato

    io avessi vietato
    🔊
    tu avessi vietato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse vietato
    🔊
    noi avessimo vietato
    🔊
    voi aveste vietato
    🔊
    loro avessero vietato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale vietare. Konditional form af verbet vietare


    Tempo semplice

    vietare condizionale presente

    io vieterei
    🔊
    tu vieteresti
    🔊
    lui/lei/Lei vieterebbe
    🔊
    noi vieteremmo
    🔊
    voi vietereste
    🔊
    loro vieterebbero
    🔊
    Tempo composto

    vietare condizionale passato

    io avrei vietato
    🔊
    tu avresti vietato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe vietato
    🔊
    noi avremmo vietato
    🔊
    voi avreste vietato
    🔊
    loro avrebbero vietato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo vietare. Imperativ form af verbet vietare


    vietare imperativo

    tu vieta
    🔊
    noi vietiamo
    🔊
    voi vietate
    🔊

    vietare congiuntivo esortativo

    Lei vieti
    🔊
    Che lui/lei vieti
    🔊
    Che loro vietino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!