🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha visto cose che nessuno avrebbe creduto possibili. (Dante Alighieri, Divina Commedia)
    verbo irregolare
    vedere :
    ve||re : (accento acuto)

    indicativo vedere. Indikativ form af verbet vedere


    Tempo semplice

    vedere presente

    io vedo, veggo
    🔊
    tu vedi
    🔊
    lui/lei/Lei vede
    🔊
    noi vediamo
    🔊
    voi vedete
    🔊
    loro vedono
    🔊
    Tempo semplice

    vedere imperfetto

    io vedevo
    🔊
    tu vedevi
    🔊
    lui/lei/Lei vedeva
    🔊
    noi vedevamo
    🔊
    voi vedevate
    🔊
    loro vedevano
    🔊

    Tempo semplice

    vedere futuro semplice

    io vedrò, vederò
    🔊
    tu vedrai, vederai
    🔊
    lui/lei/Lei vedrà, vederà
    🔊
    noi vedremo, vederemo
    🔊
    voi vedrete, vederete
    🔊
    loro vedranno, vederanno
    🔊
    Tempo semplice

    vedere passato remoto

    io vidi, vedetti
    🔊
    tu vedesti
    🔊
    lui/lei/Lei vide, vedette
    🔊
    noi vedemmo
    🔊
    voi vedeste
    🔊
    loro videro, vederono, vedettero
    🔊

    Tempo composto

    vedere futuro anteriore

    io avrò visto
    🔊
    tu avrai visto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà visto
    🔊
    noi avremo visto
    🔊
    voi avrete visto
    🔊
    loro avranno visto
    🔊
    Tempo composto

    vedere passato prossimo

    io ho visto
    🔊
    tu hai visto
    🔊
    lui/lei/Lei ha visto
    🔊
    noi abbiamo visto
    🔊
    voi avete visto
    🔊
    loro hanno visto
    🔊

    Tempo composto

    vedere trapassato prossimo

    io avevo visto
    🔊
    tu avevi visto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva visto
    🔊
    noi avevamo visto
    🔊
    voi avevate visto
    🔊
    loro avevano visto
    🔊
    Tempo composto

    vedere trapassato remoto

    io ebbi visto
    🔊
    tu avesti visto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe visto
    🔊
    noi avemmo visto
    🔊
    voi aveste visto
    🔊
    loro ebbero visto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo vedere. Konjunktiv form af verbet vedere


    Tempo semplice

    vedere congiuntivo presente

    io veda
    🔊
    tu veda
    🔊
    lui/lei/Lei veda
    🔊
    noi vediamo
    🔊
    voi vediate
    🔊
    loro vedano
    🔊
    Tempo semplice

    vedere congiuntivo imperfetto

    io vedessi
    🔊
    tu vedessi
    🔊
    lui/lei/Lei vedesse
    🔊
    noi vedessimo
    🔊
    voi vedeste
    🔊
    loro vedessero
    🔊

    Tempo composto

    vedere congiuntivo passato

    io abbia visto
    🔊
    tu abbia visto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia visto
    🔊
    noi abbiamo visto
    🔊
    voi abbiate visto
    🔊
    loro abbiano visto
    🔊
    Tempo composto

    vedere congiuntivo trapassato

    io avessi visto
    🔊
    tu avessi visto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse visto
    🔊
    noi avessimo visto
    🔊
    voi aveste visto
    🔊
    loro avessero visto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale vedere. Konditional form af verbet vedere


    Tempo semplice

    vedere condizionale presente

    io vedrei
    🔊
    tu vedresti
    🔊
    lui/lei/Lei vedrebbe
    🔊
    noi vedremmo
    🔊
    voi vedreste
    🔊
    loro vedrebbero
    🔊
    Tempo composto

    vedere condizionale passato

    io avrei visto
    🔊
    tu avresti visto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe visto
    🔊
    noi avremmo visto
    🔊
    voi avreste visto
    🔊
    loro avrebbero visto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo vedere. Imperativ form af verbet vedere


    vedere imperativo

    tu vedi
    🔊
    noi vediamo
    🔊
    voi vedete
    🔊

    vedere congiuntivo esortativo

    Lei veda
    🔊
    Che lui/lei veda
    🔊
    Che loro vedano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!