🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha variato il percorso. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    variare :
    va|rià|re : (accento grave)

    indicativo variare. Indikativ form af verbet variare


    Tempo semplice

    variare presente

    io vario
    🔊
    tu vari
    🔊
    lui/lei/Lei varia
    🔊
    noi variamo
    🔊
    voi variate
    🔊
    loro variano
    🔊
    Tempo semplice

    variare imperfetto

    io variavo
    🔊
    tu variavi
    🔊
    lui/lei/Lei variava
    🔊
    noi variavamo
    🔊
    voi variavate
    🔊
    loro variavano
    🔊

    Tempo semplice

    variare futuro semplice

    io varierò
    🔊
    tu varierai
    🔊
    lui/lei/Lei varierà
    🔊
    noi varieremo
    🔊
    voi varierete
    🔊
    loro varieranno
    🔊
    Tempo semplice

    variare passato remoto

    io variai
    🔊
    tu variasti
    🔊
    lui/lei/Lei variò
    🔊
    noi variammo
    🔊
    voi variaste
    🔊
    loro variarono
    🔊

    Tempo composto

    variare futuro anteriore

    io avrò variato
    🔊
    tu avrai variato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà variato
    🔊
    noi avremo variato
    🔊
    voi avrete variato
    🔊
    loro avranno variato
    🔊
    Tempo composto

    variare passato prossimo

    io ho variato
    🔊
    tu hai variato
    🔊
    lui/lei/Lei ha variato
    🔊
    noi abbiamo variato
    🔊
    voi avete variato
    🔊
    loro hanno variato
    🔊

    Tempo composto

    variare trapassato prossimo

    io avevo variato
    🔊
    tu avevi variato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva variato
    🔊
    noi avevamo variato
    🔊
    voi avevate variato
    🔊
    loro avevano variato
    🔊
    Tempo composto

    variare trapassato remoto

    io ebbi variato
    🔊
    tu avesti variato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe variato
    🔊
    noi avemmo variato
    🔊
    voi aveste variato
    🔊
    loro ebbero variato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo variare. Konjunktiv form af verbet variare


    Tempo semplice

    variare congiuntivo presente

    io vari
    🔊
    tu vari
    🔊
    lui/lei/Lei vari
    🔊
    noi variamo
    🔊
    voi variate
    🔊
    loro varino
    🔊
    Tempo semplice

    variare congiuntivo imperfetto

    io variassi
    🔊
    tu variassi
    🔊
    lui/lei/Lei variasse
    🔊
    noi variassimo
    🔊
    voi variaste
    🔊
    loro variassero
    🔊

    Tempo composto

    variare congiuntivo passato

    io abbia variato
    🔊
    tu abbia variato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia variato
    🔊
    noi abbiamo variato
    🔊
    voi abbiate variato
    🔊
    loro abbiano variato
    🔊
    Tempo composto

    variare congiuntivo trapassato

    io avessi variato
    🔊
    tu avessi variato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse variato
    🔊
    noi avessimo variato
    🔊
    voi aveste variato
    🔊
    loro avessero variato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale variare. Konditional form af verbet variare


    Tempo semplice

    variare condizionale presente

    io varierei
    🔊
    tu varieresti
    🔊
    lui/lei/Lei varierebbe
    🔊
    noi varieremmo
    🔊
    voi variereste
    🔊
    loro varierebbero
    🔊
    Tempo composto

    variare condizionale passato

    io avrei variato
    🔊
    tu avresti variato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe variato
    🔊
    noi avremmo variato
    🔊
    voi avreste variato
    🔊
    loro avrebbero variato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo variare. Imperativ form af verbet variare


    variare imperativo

    tu varia
    🔊
    noi variamo
    🔊
    voi variate
    🔊

    variare congiuntivo esortativo

    Lei vari
    🔊
    Che lui/lei vari
    🔊
    Che loro varino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!