🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha vanito le sue speranze. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    vanire :
    va||re : (accento grave)

    indicativo vanire. Indikativ form af verbet vanire


    Tempo semplice

    vanire presente

    io vanisco
    🔊
    tu vanisci
    🔊
    lui/lei/Lei vanisce
    🔊
    noi vaniamo
    🔊
    voi vanite
    🔊
    loro vaniscono
    🔊
    Tempo semplice

    vanire imperfetto

    io vanivo
    🔊
    tu vanivi
    🔊
    lui/lei/Lei vaniva
    🔊
    noi vanivamo
    🔊
    voi vanivate
    🔊
    loro vanivano
    🔊

    Tempo semplice

    vanire futuro semplice

    io vanirò
    🔊
    tu vanirai
    🔊
    lui/lei/Lei vanirà
    🔊
    noi vaniremo
    🔊
    voi vanirete
    🔊
    loro vaniranno
    🔊
    Tempo semplice

    vanire passato remoto

    io vanii
    🔊
    tu vanisti
    🔊
    lui/lei/Lei vanì
    🔊
    noi vanimmo
    🔊
    voi vaniste
    🔊
    loro vanirono
    🔊

    Tempo composto

    vanire futuro anteriore

    io avrò vanito
    🔊
    tu avrai vanito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà vanito
    🔊
    noi avremo vanito
    🔊
    voi avrete vanito
    🔊
    loro avranno vanito
    🔊
    Tempo composto

    vanire passato prossimo

    io ho vanito
    🔊
    tu hai vanito
    🔊
    lui/lei/Lei ha vanito
    🔊
    noi abbiamo vanito
    🔊
    voi avete vanito
    🔊
    loro hanno vanito
    🔊

    Tempo composto

    vanire trapassato prossimo

    io avevo vanito
    🔊
    tu avevi vanito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva vanito
    🔊
    noi avevamo vanito
    🔊
    voi avevate vanito
    🔊
    loro avevano vanito
    🔊
    Tempo composto

    vanire trapassato remoto

    io ebbi vanito
    🔊
    tu avesti vanito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe vanito
    🔊
    noi avemmo vanito
    🔊
    voi aveste vanito
    🔊
    loro ebbero vanito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo vanire. Konjunktiv form af verbet vanire


    Tempo semplice

    vanire congiuntivo presente

    io vanisca
    🔊
    tu vanisca
    🔊
    lui/lei/Lei vanisca
    🔊
    noi vaniamo
    🔊
    voi vaniate
    🔊
    loro vaniscano
    🔊
    Tempo semplice

    vanire congiuntivo imperfetto

    io vanissi
    🔊
    tu vanissi
    🔊
    lui/lei/Lei vanisse
    🔊
    noi vanissimo
    🔊
    voi vaniste
    🔊
    loro vanissero
    🔊

    Tempo composto

    vanire congiuntivo passato

    io abbia vanito
    🔊
    tu abbia vanito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia vanito
    🔊
    noi abbiamo vanito
    🔊
    voi abbiate vanito
    🔊
    loro abbiano vanito
    🔊
    Tempo composto

    vanire congiuntivo trapassato

    io avessi vanito
    🔊
    tu avessi vanito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse vanito
    🔊
    noi avessimo vanito
    🔊
    voi aveste vanito
    🔊
    loro avessero vanito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale vanire. Konditional form af verbet vanire


    Tempo semplice

    vanire condizionale presente

    io vanirei
    🔊
    tu vaniresti
    🔊
    lui/lei/Lei vanirebbe
    🔊
    noi vaniremmo
    🔊
    voi vanireste
    🔊
    loro vanerebbero
    🔊
    Tempo composto

    vanire condizionale passato

    io avrei vanito
    🔊
    tu avresti vanito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe vanito
    🔊
    noi avremmo vanito
    🔊
    voi avreste vanito
    🔊
    loro avrebbero vanito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo vanire. Imperativ form af verbet vanire


    vanire imperativo

    tu vani
    🔊
    noi vaniamo
    🔊
    voi vanite
    🔊

    vanire congiuntivo esortativo

    Lei vanisca
    🔊
    Che lui/lei vanisca
    🔊
    Che loro vaniscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!