🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Il neonato ha cominciato a vagire. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
    vagire :
    va||re : (accento grave)

    indicativo vagire. Indikativ form af verbet vagire


    Tempo semplice

    vagire presente

    io vagisco
    🔊
    tu vagisci
    🔊
    lui/lei/Lei vagisce
    🔊
    noi vagiamo
    🔊
    voi vagite
    🔊
    loro vagiscono
    🔊
    Tempo semplice

    vagire imperfetto

    io vagivo
    🔊
    tu vagivi
    🔊
    lui/lei/Lei vagiva
    🔊
    noi vagivamo
    🔊
    voi vagivate
    🔊
    loro vagivano
    🔊

    Tempo semplice

    vagire futuro semplice

    io vagirò
    🔊
    tu vagirai
    🔊
    lui/lei/Lei vagirà
    🔊
    noi vagiremo
    🔊
    voi vagirete
    🔊
    loro vagiranno
    🔊
    Tempo semplice

    vagire passato remoto

    io vagii
    🔊
    tu vagisti
    🔊
    lui/lei/Lei vagì
    🔊
    noi vagimmo
    🔊
    voi vagiste
    🔊
    loro vagirono
    🔊

    Tempo composto

    vagire futuro anteriore

    io avrò vagito
    🔊
    tu avrai vagito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà vagito
    🔊
    noi avremo vagito
    🔊
    voi avrete vagito
    🔊
    loro avranno vagito
    🔊
    Tempo composto

    vagire passato prossimo

    io ho vagito
    🔊
    tu hai vagito
    🔊
    lui/lei/Lei ha vagito
    🔊
    noi abbiamo vagito
    🔊
    voi avete vagito
    🔊
    loro hanno vagito
    🔊

    Tempo composto

    vagire trapassato prossimo

    io avevo vagito
    🔊
    tu avevi vagito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva vagito
    🔊
    noi avevamo vagito
    🔊
    voi avevate vagito
    🔊
    loro avevano vagito
    🔊
    Tempo composto

    vagire trapassato remoto

    io ebbi vagito
    🔊
    tu avesti vagito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe vagito
    🔊
    noi avemmo vagito
    🔊
    voi aveste vagito
    🔊
    loro ebbero vagito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo vagire. Konjunktiv form af verbet vagire


    Tempo semplice

    vagire congiuntivo presente

    io vagisca
    🔊
    tu vagisca
    🔊
    lui/lei/Lei vagisca
    🔊
    noi vagiamo
    🔊
    voi vagiate
    🔊
    loro vagiscano
    🔊
    Tempo semplice

    vagire congiuntivo imperfetto

    io vagissi
    🔊
    tu vagissi
    🔊
    lui/lei/Lei vagisse
    🔊
    noi vagissimo
    🔊
    voi vagiste
    🔊
    loro vagissero
    🔊

    Tempo composto

    vagire congiuntivo passato

    io abbia vagito
    🔊
    tu abbia vagito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia vagito
    🔊
    noi abbiamo vagito
    🔊
    voi abbiate vagito
    🔊
    loro abbiano vagito
    🔊
    Tempo composto

    vagire congiuntivo trapassato

    io avessi vagito
    🔊
    tu avessi vagito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse vagito
    🔊
    noi avessimo vagito
    🔊
    voi aveste vagito
    🔊
    loro avessero vagito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale vagire. Konditional form af verbet vagire


    Tempo semplice

    vagire condizionale presente

    io vagirei
    🔊
    tu vagiresti
    🔊
    lui/lei/Lei vagirebbe
    🔊
    noi vagiremmo
    🔊
    voi vagireste
    🔊
    loro vagerebbero
    🔊
    Tempo composto

    vagire condizionale passato

    io avrei vagito
    🔊
    tu avresti vagito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe vagito
    🔊
    noi avremmo vagito
    🔊
    voi avreste vagito
    🔊
    loro avrebbero vagito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo vagire. Imperativ form af verbet vagire


    vagire imperativo

    tu vagi
    🔊
    noi vagiamo
    🔊
    voi vagite
    🔊

    vagire congiuntivo esortativo

    Lei vagisca
    🔊
    Che lui/lei vagisca
    🔊
    Che loro vagiscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!