🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha urtato la mia macchina. (Alessandro Manzoni, I Promessi Sposi)
    urtare :
    ur||re : (accento grave)

    indicativo urtare. Indikativ form af verbet urtare


    Tempo semplice

    urtare presente

    io urto
    🔊
    tu urti
    🔊
    lui/lei/Lei urta
    🔊
    noi urtiamo
    🔊
    voi urtate
    🔊
    loro urtano
    🔊
    Tempo semplice

    urtare imperfetto

    io urtavo
    🔊
    tu urtavi
    🔊
    lui/lei/Lei urtava
    🔊
    noi urtavamo
    🔊
    voi urtavate
    🔊
    loro urtavano
    🔊

    Tempo semplice

    urtare futuro semplice

    io urterò
    🔊
    tu urterai
    🔊
    lui/lei/Lei urterà
    🔊
    noi urteremo
    🔊
    voi urterete
    🔊
    loro urteranno
    🔊
    Tempo semplice

    urtare passato remoto

    io urtai
    🔊
    tu urtasti
    🔊
    lui/lei/Lei urtò
    🔊
    noi urtammo
    🔊
    voi urtaste
    🔊
    loro urtarono
    🔊

    Tempo composto

    urtare futuro anteriore

    io avrò urtato
    🔊
    tu avrai urtato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà urtato
    🔊
    noi avremo urtato
    🔊
    voi avrete urtato
    🔊
    loro avranno urtato
    🔊
    Tempo composto

    urtare passato prossimo

    io ho urtato
    🔊
    tu hai urtato
    🔊
    lui/lei/Lei ha urtato
    🔊
    noi abbiamo urtato
    🔊
    voi avete urtato
    🔊
    loro hanno urtato
    🔊

    Tempo composto

    urtare trapassato prossimo

    io avevo urtato
    🔊
    tu avevi urtato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva urtato
    🔊
    noi avevamo urtato
    🔊
    voi avevate urtato
    🔊
    loro avevano urtato
    🔊
    Tempo composto

    urtare trapassato remoto

    io ebbi urtato
    🔊
    tu avesti urtato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe urtato
    🔊
    noi avemmo urtato
    🔊
    voi aveste urtato
    🔊
    loro ebbero urtato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo urtare. Konjunktiv form af verbet urtare


    Tempo semplice

    urtare congiuntivo presente

    io urti
    🔊
    tu urti
    🔊
    lui/lei/Lei urti
    🔊
    noi urtiamo
    🔊
    voi urtiate
    🔊
    loro urtino
    🔊
    Tempo semplice

    urtare congiuntivo imperfetto

    io urtassi
    🔊
    tu urtassi
    🔊
    lui/lei/Lei urtasse
    🔊
    noi urtassimo
    🔊
    voi urtaste
    🔊
    loro urtassero
    🔊

    Tempo composto

    urtare congiuntivo passato

    io abbia urtato
    🔊
    tu abbia urtato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia urtato
    🔊
    noi abbiamo urtato
    🔊
    voi abbiate urtato
    🔊
    loro abbiano urtato
    🔊
    Tempo composto

    urtare congiuntivo trapassato

    io avessi urtato
    🔊
    tu avessi urtato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse urtato
    🔊
    noi avessimo urtato
    🔊
    voi aveste urtato
    🔊
    loro avessero urtato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale urtare. Konditional form af verbet urtare


    Tempo semplice

    urtare condizionale presente

    io urterei
    🔊
    tu urteresti
    🔊
    lui/lei/Lei urterebbe
    🔊
    noi urteremmo
    🔊
    voi urtereste
    🔊
    loro urterebbero
    🔊
    Tempo composto

    urtare condizionale passato

    io avrei urtato
    🔊
    tu avresti urtato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe urtato
    🔊
    noi avremmo urtato
    🔊
    voi avreste urtato
    🔊
    loro avrebbero urtato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo urtare. Imperativ form af verbet urtare


    urtare imperativo

    tu urta
    🔊
    noi urtiamo
    🔊
    voi urtate
    🔊

    urtare congiuntivo esortativo

    Lei urti
    🔊
    Che lui/lei urti
    🔊
    Che loro urtino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!