🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Abbiamo unito le forze per un progetto comune. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    unire :
    u||re : (accento grave)

    indicativo unire. Indikativ form af verbet unire


    Tempo semplice

    unire presente

    io unisco
    🔊
    tu unisci
    🔊
    lui/lei/Lei unisce
    🔊
    noi uniamo
    🔊
    voi unite
    🔊
    loro uniscono
    🔊
    Tempo semplice

    unire imperfetto

    io univo
    🔊
    tu univi
    🔊
    lui/lei/Lei univa
    🔊
    noi univamo
    🔊
    voi univate
    🔊
    loro univano
    🔊

    Tempo semplice

    unire futuro semplice

    io unirò
    🔊
    tu unirai
    🔊
    lui/lei/Lei unirà
    🔊
    noi uniremo
    🔊
    voi unirete
    🔊
    loro uniranno
    🔊
    Tempo semplice

    unire passato remoto

    io unii
    🔊
    tu unisti
    🔊
    lui/lei/Lei unì
    🔊
    noi unimmo
    🔊
    voi uniste
    🔊
    loro unirono
    🔊

    Tempo composto

    unire futuro anteriore

    io avrò unito
    🔊
    tu avrai unito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà unito
    🔊
    noi avremo unito
    🔊
    voi avrete unito
    🔊
    loro avranno unito
    🔊
    Tempo composto

    unire passato prossimo

    io ho unito
    🔊
    tu hai unito
    🔊
    lui/lei/Lei ha unito
    🔊
    noi abbiamo unito
    🔊
    voi avete unito
    🔊
    loro hanno unito
    🔊

    Tempo composto

    unire trapassato prossimo

    io avevo unito
    🔊
    tu avevi unito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva unito
    🔊
    noi avevamo unito
    🔊
    voi avevate unito
    🔊
    loro avevano unito
    🔊
    Tempo composto

    unire trapassato remoto

    io ebbi unito
    🔊
    tu avesti unito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe unito
    🔊
    noi avemmo unito
    🔊
    voi aveste unito
    🔊
    loro ebbero unito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo unire. Konjunktiv form af verbet unire


    Tempo semplice

    unire congiuntivo presente

    io unisca
    🔊
    tu unisca
    🔊
    lui/lei/Lei unisca
    🔊
    noi uniamo
    🔊
    voi uniate
    🔊
    loro uniscano
    🔊
    Tempo semplice

    unire congiuntivo imperfetto

    io unissi
    🔊
    tu unissi
    🔊
    lui/lei/Lei unisse
    🔊
    noi unissimo
    🔊
    voi uniste
    🔊
    loro unissero
    🔊

    Tempo composto

    unire congiuntivo passato

    io abbia unito
    🔊
    tu abbia unito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia unito
    🔊
    noi abbiamo unito
    🔊
    voi abbiate unito
    🔊
    loro abbiano unito
    🔊
    Tempo composto

    unire congiuntivo trapassato

    io avessi unito
    🔊
    tu avessi unito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse unito
    🔊
    noi avessimo unito
    🔊
    voi aveste unito
    🔊
    loro avessero unito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale unire. Konditional form af verbet unire


    Tempo semplice

    unire condizionale presente

    io unirei
    🔊
    tu uniresti
    🔊
    lui/lei/Lei unirebbe
    🔊
    noi uniremmo
    🔊
    voi unireste
    🔊
    loro unerebbero
    🔊
    Tempo composto

    unire condizionale passato

    io avrei unito
    🔊
    tu avresti unito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe unito
    🔊
    noi avremmo unito
    🔊
    voi avreste unito
    🔊
    loro avrebbero unito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo unire. Imperativ form af verbet unire


    unire imperativo

    tu uni
    🔊
    noi uniamo
    🔊
    voi unite
    🔊

    unire congiuntivo esortativo

    Lei unisca
    🔊
    Che lui/lei unisca
    🔊
    Che loro uniscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!