🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha unto il pane con olio. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
    verbo irregolare
    ungere :
    ùn|ge|re : (accento grave)

    indicativo ungere. Indikativ form af verbet ungere


    Tempo semplice

    ungere presente

    io ungo
    🔊
    tu ungi
    🔊
    lui/lei/Lei unge
    🔊
    noi ungiamo
    🔊
    voi ungete
    🔊
    loro ungono
    🔊
    Tempo semplice

    ungere imperfetto

    io ungevo
    🔊
    tu ungevi
    🔊
    lui/lei/Lei ungeva
    🔊
    noi ungevamo
    🔊
    voi ungevate
    🔊
    loro ungevano
    🔊

    Tempo semplice

    ungere futuro semplice

    io ungerò
    🔊
    tu ungerai
    🔊
    lui/lei/Lei ungerà
    🔊
    noi ungeremo
    🔊
    voi ungerete
    🔊
    loro ungeranno
    🔊
    Tempo semplice

    ungere passato remoto

    io unsi
    🔊
    tu ungesti
    🔊
    lui/lei/Lei unse
    🔊
    noi ungemmo
    🔊
    voi ungeste
    🔊
    loro unsero
    🔊

    Tempo composto

    ungere futuro anteriore

    io avrò unto
    🔊
    tu avrai unto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà unto
    🔊
    noi avremo unto
    🔊
    voi avrete unto
    🔊
    loro avranno unto
    🔊
    Tempo composto

    ungere passato prossimo

    io ho unto
    🔊
    tu hai unto
    🔊
    lui/lei/Lei ha unto
    🔊
    noi abbiamo unto
    🔊
    voi avete unto
    🔊
    loro hanno unto
    🔊

    Tempo composto

    ungere trapassato prossimo

    io avevo unto
    🔊
    tu avevi unto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva unto
    🔊
    noi avevamo unto
    🔊
    voi avevate unto
    🔊
    loro avevano unto
    🔊
    Tempo composto

    ungere trapassato remoto

    io ebbi unto
    🔊
    tu avesti unto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe unto
    🔊
    noi avemmo unto
    🔊
    voi aveste unto
    🔊
    loro ebbero unto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo ungere. Konjunktiv form af verbet ungere


    Tempo semplice

    ungere congiuntivo presente

    io unga
    🔊
    tu unga
    🔊
    lui/lei/Lei unga
    🔊
    noi ungiamo
    🔊
    voi ungiate
    🔊
    loro ungano
    🔊
    Tempo semplice

    ungere congiuntivo imperfetto

    io ungessi
    🔊
    tu ungessi
    🔊
    lui/lei/Lei ungesse
    🔊
    noi ungessimo
    🔊
    voi ungeste
    🔊
    loro ungessero
    🔊

    Tempo composto

    ungere congiuntivo passato

    io abbia unto
    🔊
    tu abbia unto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia unto
    🔊
    noi abbiamo unto
    🔊
    voi abbiate unto
    🔊
    loro abbiano unto
    🔊
    Tempo composto

    ungere congiuntivo trapassato

    io avessi unto
    🔊
    tu avessi unto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse unto
    🔊
    noi avessimo unto
    🔊
    voi aveste unto
    🔊
    loro avessero unto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale ungere. Konditional form af verbet ungere


    Tempo semplice

    ungere condizionale presente

    io ungerei
    🔊
    tu ungeresti
    🔊
    lui/lei/Lei ungerebbe
    🔊
    noi ungeremmo
    🔊
    voi ungereste
    🔊
    loro ungerebbero
    🔊
    Tempo composto

    ungere condizionale passato

    io avrei unto
    🔊
    tu avresti unto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe unto
    🔊
    noi avremmo unto
    🔊
    voi avreste unto
    🔊
    loro avrebbero unto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo ungere. Imperativ form af verbet ungere


    ungere imperativo

    tu ungi
    🔊
    noi ungiamo
    🔊
    voi ungete
    🔊

    ungere congiuntivo esortativo

    Lei unga
    🔊
    Che lui/lei unga
    🔊
    Che loro ungano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!