🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha uggito come un lupo. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    uggire :
    ug||re : (accento grave)

    indicativo uggire. Indikativ form af verbet uggire


    Tempo semplice

    uggire presente

    io uggisco
    🔊
    tu uggisci
    🔊
    lui/lei/Lei uggisce
    🔊
    noi uggiamo
    🔊
    voi uggite
    🔊
    loro uggiscono
    🔊
    Tempo semplice

    uggire imperfetto

    io uggivo
    🔊
    tu uggivi
    🔊
    lui/lei/Lei uggiva
    🔊
    noi uggivamo
    🔊
    voi uggivate
    🔊
    loro uggivano
    🔊

    Tempo semplice

    uggire futuro semplice

    io uggirò
    🔊
    tu uggirai
    🔊
    lui/lei/Lei uggirà
    🔊
    noi uggiremo
    🔊
    voi uggirete
    🔊
    loro uggiranno
    🔊
    Tempo semplice

    uggire passato remoto

    io uggii
    🔊
    tu uggisti
    🔊
    lui/lei/Lei uggì
    🔊
    noi uggimmo
    🔊
    voi uggiste
    🔊
    loro uggirono
    🔊

    Tempo composto

    uggire futuro anteriore

    io avrò uggito
    🔊
    tu avrai uggito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà uggito
    🔊
    noi avremo uggito
    🔊
    voi avrete uggito
    🔊
    loro avranno uggito
    🔊
    Tempo composto

    uggire passato prossimo

    io ho uggito
    🔊
    tu hai uggito
    🔊
    lui/lei/Lei ha uggito
    🔊
    noi abbiamo uggito
    🔊
    voi avete uggito
    🔊
    loro hanno uggito
    🔊

    Tempo composto

    uggire trapassato prossimo

    io avevo uggito
    🔊
    tu avevi uggito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva uggito
    🔊
    noi avevamo uggito
    🔊
    voi avevate uggito
    🔊
    loro avevano uggito
    🔊
    Tempo composto

    uggire trapassato remoto

    io ebbi uggito
    🔊
    tu avesti uggito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe uggito
    🔊
    noi avemmo uggito
    🔊
    voi aveste uggito
    🔊
    loro ebbero uggito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo uggire. Konjunktiv form af verbet uggire


    Tempo semplice

    uggire congiuntivo presente

    io uggisca
    🔊
    tu uggisca
    🔊
    lui/lei/Lei uggisca
    🔊
    noi uggiamo
    🔊
    voi uggiate
    🔊
    loro uggiscano
    🔊
    Tempo semplice

    uggire congiuntivo imperfetto

    io uggissi
    🔊
    tu uggissi
    🔊
    lui/lei/Lei uggisse
    🔊
    noi uggissimo
    🔊
    voi uggiste
    🔊
    loro uggissero
    🔊

    Tempo composto

    uggire congiuntivo passato

    io abbia uggito
    🔊
    tu abbia uggito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia uggito
    🔊
    noi abbiamo uggito
    🔊
    voi abbiate uggito
    🔊
    loro abbiano uggito
    🔊
    Tempo composto

    uggire congiuntivo trapassato

    io avessi uggito
    🔊
    tu avessi uggito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse uggito
    🔊
    noi avessimo uggito
    🔊
    voi aveste uggito
    🔊
    loro avessero uggito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale uggire. Konditional form af verbet uggire


    Tempo semplice

    uggire condizionale presente

    io uggirei
    🔊
    tu uggiresti
    🔊
    lui/lei/Lei uggirebbe
    🔊
    noi uggiremmo
    🔊
    voi uggireste
    🔊
    loro uggerebbero
    🔊
    Tempo composto

    uggire condizionale passato

    io avrei uggito
    🔊
    tu avresti uggito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe uggito
    🔊
    noi avremmo uggito
    🔊
    voi avreste uggito
    🔊
    loro avrebbero uggito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo uggire. Imperativ form af verbet uggire


    uggire imperativo

    tu uggi
    🔊
    noi uggiamo
    🔊
    voi uggite
    🔊

    uggire congiuntivo esortativo

    Lei uggisca
    🔊
    Che lui/lei uggisca
    🔊
    Che loro uggiscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!