🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha teso la corda. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    verbo irregolare
    tendere :
    tèn|de|re : (accento grave)

    indicativo tendere. Indikativ form af verbet tendere


    Tempo semplice

    tendere presente

    io tendo
    🔊
    tu tendi
    🔊
    lui/lei/Lei tende
    🔊
    noi tendiamo
    🔊
    voi tendete
    🔊
    loro tendono
    🔊
    Tempo semplice

    tendere imperfetto

    io tendevo
    🔊
    tu tendevi
    🔊
    lui/lei/Lei tendeva
    🔊
    noi tendevamo
    🔊
    voi tendevate
    🔊
    loro tendevano
    🔊

    Tempo semplice

    tendere futuro semplice

    io tenderò
    🔊
    tu tenderai
    🔊
    lui/lei/Lei tenderà
    🔊
    noi tenderemo
    🔊
    voi tenderete
    🔊
    loro tenderanno
    🔊
    Tempo semplice

    tendere passato remoto

    io tesi
    🔊
    tu tendesti
    🔊
    lui/lei/Lei tese
    🔊
    noi tendemmo
    🔊
    voi tendeste
    🔊
    loro tesero
    🔊

    Tempo composto

    tendere futuro anteriore

    io avrò teso
    🔊
    tu avrai teso
    🔊
    lui/lei/Lei avrà teso
    🔊
    noi avremo teso
    🔊
    voi avrete teso
    🔊
    loro avranno teso
    🔊
    Tempo composto

    tendere passato prossimo

    io ho teso
    🔊
    tu hai teso
    🔊
    lui/lei/Lei ha teso
    🔊
    noi abbiamo teso
    🔊
    voi avete teso
    🔊
    loro hanno teso
    🔊

    Tempo composto

    tendere trapassato prossimo

    io avevo teso
    🔊
    tu avevi teso
    🔊
    lui/lei/Lei aveva teso
    🔊
    noi avevamo teso
    🔊
    voi avevate teso
    🔊
    loro avevano teso
    🔊
    Tempo composto

    tendere trapassato remoto

    io ebbi teso
    🔊
    tu avesti teso
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe teso
    🔊
    noi avemmo teso
    🔊
    voi aveste teso
    🔊
    loro ebbero teso
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo tendere. Konjunktiv form af verbet tendere


    Tempo semplice

    tendere congiuntivo presente

    io tenda
    🔊
    tu tenda
    🔊
    lui/lei/Lei tenda
    🔊
    noi tendiamo
    🔊
    voi tendiate
    🔊
    loro tendano
    🔊
    Tempo semplice

    tendere congiuntivo imperfetto

    io tendessi
    🔊
    tu tendessi
    🔊
    lui/lei/Lei tendesse
    🔊
    noi tendessimo
    🔊
    voi tendeste
    🔊
    loro tendessero
    🔊

    Tempo composto

    tendere congiuntivo passato

    io abbia teso
    🔊
    tu abbia teso
    🔊
    lui/lei/Lei abbia teso
    🔊
    noi abbiamo teso
    🔊
    voi abbiate teso
    🔊
    loro abbiano teso
    🔊
    Tempo composto

    tendere congiuntivo trapassato

    io avessi teso
    🔊
    tu avessi teso
    🔊
    lui/lei/Lei avesse teso
    🔊
    noi avessimo teso
    🔊
    voi aveste teso
    🔊
    loro avessero teso
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale tendere. Konditional form af verbet tendere


    Tempo semplice

    tendere condizionale presente

    io tenderei
    🔊
    tu tenderesti
    🔊
    lui/lei/Lei tenderebbe
    🔊
    noi tenderemmo
    🔊
    voi tendereste
    🔊
    loro tenderebbero
    🔊
    Tempo composto

    tendere condizionale passato

    io avrei teso
    🔊
    tu avresti teso
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe teso
    🔊
    noi avremmo teso
    🔊
    voi avreste teso
    🔊
    loro avrebbero teso
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo tendere. Imperativ form af verbet tendere


    tendere imperativo

    tu tendi
    🔊
    noi tendiamo
    🔊
    voi tendete
    🔊

    tendere congiuntivo esortativo

    Lei tenda
    🔊
    Che lui/lei tenda
    🔊
    Che loro tendano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!