🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha sviato l’attenzione. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    sviare :
    svi|à|re : (accento grave)

    indicativo sviare. Indikativ form af verbet sviare


    Tempo semplice

    sviare presente

    io svio
    🔊
    tu svii
    🔊
    lui/lei/Lei svia
    🔊
    noi sviamo
    🔊
    voi sviate
    🔊
    loro sviano
    🔊
    Tempo semplice

    sviare imperfetto

    io sviavo
    🔊
    tu sviavi
    🔊
    lui/lei/Lei sviava
    🔊
    noi sviavamo
    🔊
    voi sviavate
    🔊
    loro sviavano
    🔊

    Tempo semplice

    sviare futuro semplice

    io svierò
    🔊
    tu svierai
    🔊
    lui/lei/Lei svierà
    🔊
    noi svieremo
    🔊
    voi svierete
    🔊
    loro svieranno
    🔊
    Tempo semplice

    sviare passato remoto

    io sviai
    🔊
    tu sviasti
    🔊
    lui/lei/Lei sviò
    🔊
    noi sviammo
    🔊
    voi sviaste
    🔊
    loro sviarono
    🔊

    Tempo composto

    sviare futuro anteriore

    io avrò sviato
    🔊
    tu avrai sviato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà sviato
    🔊
    noi avremo sviato
    🔊
    voi avrete sviato
    🔊
    loro avranno sviato
    🔊
    Tempo composto

    sviare passato prossimo

    io ho sviato
    🔊
    tu hai sviato
    🔊
    lui/lei/Lei ha sviato
    🔊
    noi abbiamo sviato
    🔊
    voi avete sviato
    🔊
    loro hanno sviato
    🔊

    Tempo composto

    sviare trapassato prossimo

    io avevo sviato
    🔊
    tu avevi sviato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva sviato
    🔊
    noi avevamo sviato
    🔊
    voi avevate sviato
    🔊
    loro avevano sviato
    🔊
    Tempo composto

    sviare trapassato remoto

    io ebbi sviato
    🔊
    tu avesti sviato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe sviato
    🔊
    noi avemmo sviato
    🔊
    voi aveste sviato
    🔊
    loro ebbero sviato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo sviare. Konjunktiv form af verbet sviare


    Tempo semplice

    sviare congiuntivo presente

    io svii
    🔊
    tu svii
    🔊
    lui/lei/Lei svii
    🔊
    noi sviamo
    🔊
    voi sviate
    🔊
    loro sviino
    🔊
    Tempo semplice

    sviare congiuntivo imperfetto

    io sviassi
    🔊
    tu sviassi
    🔊
    lui/lei/Lei sviasse
    🔊
    noi sviassimo
    🔊
    voi sviaste
    🔊
    loro sviassero
    🔊

    Tempo composto

    sviare congiuntivo passato

    io abbia sviato
    🔊
    tu abbia sviato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia sviato
    🔊
    noi abbiamo sviato
    🔊
    voi abbiate sviato
    🔊
    loro abbiano sviato
    🔊
    Tempo composto

    sviare congiuntivo trapassato

    io avessi sviato
    🔊
    tu avessi sviato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse sviato
    🔊
    noi avessimo sviato
    🔊
    voi aveste sviato
    🔊
    loro avessero sviato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale sviare. Konditional form af verbet sviare


    Tempo semplice

    sviare condizionale presente

    io svierei
    🔊
    tu svieresti
    🔊
    lui/lei/Lei svierebbe
    🔊
    noi svieremmo
    🔊
    voi sviereste
    🔊
    loro svierebbero
    🔊
    Tempo composto

    sviare condizionale passato

    io avrei sviato
    🔊
    tu avresti sviato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe sviato
    🔊
    noi avremmo sviato
    🔊
    voi avreste sviato
    🔊
    loro avrebbero sviato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo sviare. Imperativ form af verbet sviare


    sviare imperativo

    tu svia
    🔊
    noi sviamo
    🔊
    voi sviate
    🔊

    sviare congiuntivo esortativo

    Lei svii
    🔊
    Che lui/lei svii
    🔊
    Che loro sviino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!