🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno sumato le forze per il bene comune. (Luigi Pirandello, Il Fu Mattia Pascal)
    verbo irregolare
    sumere :
    |me|re : (accento grave)

    indicativo sumere. Indikativ form af verbet sumere


    Tempo semplice

    sumere presente

    io sumo
    🔊
    tu sumi
    🔊
    lui/lei/Lei sume
    🔊
    noi sumiamo
    🔊
    voi sumete
    🔊
    loro sumono
    🔊
    Tempo semplice

    sumere imperfetto

    io sumevo
    🔊
    tu sumevi
    🔊
    lui/lei/Lei sumeva
    🔊
    noi sumevamo
    🔊
    voi sumevate
    🔊
    loro sumevano
    🔊

    Tempo semplice

    sumere futuro semplice

    io sumerò
    🔊
    tu sumerai
    🔊
    lui/lei/Lei sumerà
    🔊
    noi sumeremo
    🔊
    voi sumerete
    🔊
    loro sumeranno
    🔊
    Tempo semplice

    sumere passato remoto

    io sunsi
    🔊
    tu sumesti
    🔊
    lui/lei/Lei sunse
    🔊
    noi sumemmo
    🔊
    voi sumeste
    🔊
    loro sunsero
    🔊

    Tempo composto

    sumere futuro anteriore

    io avrò sunto
    🔊
    tu avrai sunto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà sunto
    🔊
    noi avremo sunto
    🔊
    voi avrete sunto
    🔊
    loro avranno sunto
    🔊
    Tempo composto

    sumere passato prossimo

    io ho sunto
    🔊
    tu hai sunto
    🔊
    lui/lei/Lei ha sunto
    🔊
    noi abbiamo sunto
    🔊
    voi avete sunto
    🔊
    loro hanno sunto
    🔊

    Tempo composto

    sumere trapassato prossimo

    io avevo sunto
    🔊
    tu avevi sunto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva sunto
    🔊
    noi avevamo sunto
    🔊
    voi avevate sunto
    🔊
    loro avevano sunto
    🔊
    Tempo composto

    sumere trapassato remoto

    io ebbi sunto
    🔊
    tu avesti sunto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe sunto
    🔊
    noi avemmo sunto
    🔊
    voi aveste sunto
    🔊
    loro ebbero sunto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo sumere. Konjunktiv form af verbet sumere


    Tempo semplice

    sumere congiuntivo presente

    io suma
    🔊
    tu suma
    🔊
    lui/lei/Lei suma
    🔊
    noi sumiamo
    🔊
    voi sumiate
    🔊
    loro sumano
    🔊
    Tempo semplice

    sumere congiuntivo imperfetto

    io sumessi
    🔊
    tu sumessi
    🔊
    lui/lei/Lei sumesse
    🔊
    noi sumessimo
    🔊
    voi sumeste
    🔊
    loro sumessero
    🔊

    Tempo composto

    sumere congiuntivo passato

    io abbia sunto
    🔊
    tu abbia sunto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia sunto
    🔊
    noi abbiamo sunto
    🔊
    voi abbiate sunto
    🔊
    loro abbiano sunto
    🔊
    Tempo composto

    sumere congiuntivo trapassato

    io avessi sunto
    🔊
    tu avessi sunto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse sunto
    🔊
    noi avessimo sunto
    🔊
    voi aveste sunto
    🔊
    loro avessero sunto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale sumere. Konditional form af verbet sumere


    Tempo semplice

    sumere condizionale presente

    io sumerei
    🔊
    tu sumeresti
    🔊
    lui/lei/Lei sumerebbe
    🔊
    noi sumeremmo
    🔊
    voi sumereste
    🔊
    loro sumerebbero
    🔊
    Tempo composto

    sumere condizionale passato

    io avrei sunto
    🔊
    tu avresti sunto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe sunto
    🔊
    noi avremmo sunto
    🔊
    voi avreste sunto
    🔊
    loro avrebbero sunto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo sumere. Imperativ form af verbet sumere


    sumere imperativo

    tu sumi
    🔊
    noi sumiamo
    🔊
    voi sumete
    🔊

    sumere congiuntivo esortativo

    Lei suma
    🔊
    Che lui/lei suma
    🔊
    Che loro sumano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!