🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha subito un grande cambiamento. (Alessandro Manzoni, I Promessi Sposi)
    subire :
    su||re : (accento grave)

    indicativo subire. Indikativ form af verbet subire


    Tempo semplice

    Presente subire

    io subisco
    🔊
    tu subisci
    🔊
    lui/lei/Lei subisce
    🔊
    noi subiamo
    🔊
    voi subite
    🔊
    loro subiscono
    🔊
    Tempo semplice

    Imperfetto subire

    io subivo
    🔊
    tu subivi
    🔊
    lui/lei/Lei subiva
    🔊
    noi subivamo
    🔊
    voi subivate
    🔊
    loro subivano
    🔊

    Tempo semplice

    Futuro semplice subire

    io subirò
    🔊
    tu subirai
    🔊
    lui/lei/Lei subirà
    🔊
    noi subiremo
    🔊
    voi subirete
    🔊
    loro subiranno
    🔊
    Tempo semplice

    Passato remoto subire

    io subii
    🔊
    tu subisti
    🔊
    lui/lei/Lei subì
    🔊
    noi subimmo
    🔊
    voi subiste
    🔊
    loro subirono
    🔊

    Tempo composto

    Futuro anteriore subire

    io avrò subito
    🔊
    tu avrai subito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà subito
    🔊
    noi avremo subito
    🔊
    voi avrete subito
    🔊
    loro avranno subito
    🔊
    Tempo composto

    Passato prossimo subire

    io ho subito
    🔊
    tu hai subito
    🔊
    lui/lei/Lei ha subito
    🔊
    noi abbiamo subito
    🔊
    voi avete subito
    🔊
    loro hanno subito
    🔊

    Tempo composto

    Trapassato prossimo subire

    io avevo subito
    🔊
    tu avevi subito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva subito
    🔊
    noi avevamo subito
    🔊
    voi avevate subito
    🔊
    loro avevano subito
    🔊
    Tempo composto

    Trapassato remoto subire

    io ebbi subito
    🔊
    tu avesti subito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe subito
    🔊
    noi avemmo subito
    🔊
    voi aveste subito
    🔊
    loro ebbero subito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo subire. Konjunktiv form af verbet subire


    Tempo semplice

    Congiuntivo presente subire

    io subisca
    🔊
    tu subisca
    🔊
    lui/lei/Lei subisca
    🔊
    noi subiamo
    🔊
    voi subiate
    🔊
    loro subiscano
    🔊
    Tempo semplice

    Congiuntivo imperfetto subire

    io subissi
    🔊
    tu subissi
    🔊
    lui/lei/Lei subisse
    🔊
    noi subissimo
    🔊
    voi subiste
    🔊
    loro subissero
    🔊

    Tempo composto

    Congiuntivo passato subire

    io abbia subito
    🔊
    tu abbia subito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia subito
    🔊
    noi abbiamo subito
    🔊
    voi abbiate subito
    🔊
    loro abbiano subito
    🔊
    Tempo composto

    Congiuntivo trapassato subire

    io avessi subito
    🔊
    tu avessi subito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse subito
    🔊
    noi avessimo subito
    🔊
    voi aveste subito
    🔊
    loro avessero subito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale subire. Konditional form af verbet subire


    Tempo semplice

    Condizionale presente subire

    io subirei
    🔊
    tu subiresti
    🔊
    lui/lei/Lei subirebbe
    🔊
    noi subiremmo
    🔊
    voi subireste
    🔊
    loro suberebbero
    🔊
    Tempo composto

    Condizionale passato subire

    io avrei subito
    🔊
    tu avresti subito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe subito
    🔊
    noi avremmo subito
    🔊
    voi avreste subito
    🔊
    loro avrebbero subito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo subire. Imperativ form af verbet subire


    Imperativo subire

    tu subisci
    🔊
    noi subiamo
    🔊
    voi subite
    🔊

    Congiuntivo subire

    Lei subisca
    🔊
    Che lui/lei subisca
    🔊
    Che loro subiscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!