🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Sono stati in vacanza l’anno scorso. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    verbo irregolare
    stare :
    stà|re : (accento grave)

    indicativo stare. Indikativ form af verbet stare


    Tempo semplice

    stare presente

    io sto
    🔊
    tu stai
    🔊
    lui/lei/Lei sta
    🔊
    noi stiamo
    🔊
    voi state
    🔊
    loro stanno
    🔊
    Tempo semplice

    stare imperfetto

    io stavo
    🔊
    tu stavi
    🔊
    lui/lei/Lei stava
    🔊
    noi stavamo
    🔊
    voi stavate
    🔊
    loro stavano
    🔊

    Tempo semplice

    stare futuro semplice

    io starò
    🔊
    tu starai
    🔊
    lui/lei/Lei starà
    🔊
    noi staremo
    🔊
    voi starete
    🔊
    loro staranno
    🔊
    Tempo semplice

    stare passato remoto

    io stetti
    🔊
    tu stesti
    🔊
    lui/lei/Lei stette
    🔊
    noi stemmo
    🔊
    voi steste
    🔊
    loro stettero
    🔊

    Tempo composto

    stare futuro anteriore

    io sarò stato(a)
    🔊
    tu sarai stato(a)
    🔊
    lui/lei/Lei sarà stato(a)
    🔊
    noi saremo stati(e)
    🔊
    voi sarete stati(e)
    🔊
    loro saranno stati(e)
    🔊
    Tempo composto

    stare passato prossimo

    io sono stato(a)
    🔊
    tu sei stato(a)
    🔊
    lui/lei/Lei è stato(a)
    🔊
    noi siamo stati(e)
    🔊
    voi siete stati(e)
    🔊
    loro sono stati(e)
    🔊

    Tempo composto

    stare trapassato prossimo

    io ero stato(a)
    🔊
    tu eri stato(a)
    🔊
    lui/lei/Lei era stato(a)
    🔊
    noi eravamo stati(e)
    🔊
    voi eravate stati(e)
    🔊
    loro erano stati(e)
    🔊
    Tempo composto

    stare trapassato remoto

    io fui stato(a)
    🔊
    tu fosti stato(a)
    🔊
    lui/lei/Lei fu stato(a)
    🔊
    noi fummo stati(e)
    🔊
    voi foste stati(e)
    🔊
    loro furono stati(e)
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo stare. Konjunktiv form af verbet stare


    Tempo semplice

    stare congiuntivo presente

    io stia
    🔊
    tu stia
    🔊
    lui/lei/Lei stia
    🔊
    noi stiamo
    🔊
    voi stiate
    🔊
    loro stiano
    🔊
    Tempo semplice

    stare congiuntivo imperfetto

    io stessi
    🔊
    tu stessi
    🔊
    lui/lei/Lei stesse
    🔊
    noi stessimo
    🔊
    voi steste
    🔊
    loro stessero
    🔊

    Tempo composto

    stare congiuntivo passato

    io sia stato(a)
    🔊
    tu sia stato(a)
    🔊
    lui/lei/Lei sia stato(a)
    🔊
    noi siamo stati(e)
    🔊
    voi siate stati(e)
    🔊
    loro siano stati(e)
    🔊
    Tempo composto

    stare congiuntivo trapassato

    io fossi stato(a)
    🔊
    tu fossi stato(a)
    🔊
    lui/lei/Lei fosse stato(a)
    🔊
    noi fossimo stati(e)
    🔊
    voi foste stati(e)
    🔊
    loro fossero stati(e)
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale stare. Konditional form af verbet stare


    Tempo semplice

    stare condizionale presente

    io starei
    🔊
    tu staresti
    🔊
    lui/lei/Lei starebbe
    🔊
    noi staremmo
    🔊
    voi stareste
    🔊
    loro starebbero
    🔊
    Tempo composto

    stare condizionale passato

    io sarei stato(a)
    🔊
    tu saresti stato(a)
    🔊
    lui/lei/Lei sarebbe stato(a)
    🔊
    noi saremmo stati(e)
    🔊
    voi sareste stati(e)
    🔊
    loro sarebbero stati(e)
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo stare. Imperativ form af verbet stare


    stare imperativo

    tu sta, stai
    🔊
    noi stiamo
    🔊
    voi state
    🔊

    stare congiuntivo esortativo

    Lei stia
    🔊
    Che lui/lei stia
    🔊
    Che loro stiano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!