🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Loro hanno spiato il nemico. (Luigi Pirandello, Il Fu Mattia Pascal)
    spiare :
    spi|à|re : (accento grave)

    indicativo spiare. Indikativ form af verbet spiare


    Tempo semplice

    spiare presente

    io spio
    🔊
    tu spii
    🔊
    lui/lei/Lei spia
    🔊
    noi spiamo
    🔊
    voi spiate
    🔊
    loro spiano
    🔊
    Tempo semplice

    spiare imperfetto

    io spiavo
    🔊
    tu spiavi
    🔊
    lui/lei/Lei spiava
    🔊
    noi spiavamo
    🔊
    voi spiavate
    🔊
    loro spiavano
    🔊

    Tempo semplice

    spiare futuro semplice

    io spierò
    🔊
    tu spierai
    🔊
    lui/lei/Lei spierà
    🔊
    noi spieremo
    🔊
    voi spierete
    🔊
    loro spieranno
    🔊
    Tempo semplice

    spiare passato remoto

    io spiai
    🔊
    tu spiasti
    🔊
    lui/lei/Lei spiò
    🔊
    noi spiammo
    🔊
    voi spiaste
    🔊
    loro spiarono
    🔊

    Tempo composto

    spiare futuro anteriore

    io avrò spiato
    🔊
    tu avrai spiato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà spiato
    🔊
    noi avremo spiato
    🔊
    voi avrete spiato
    🔊
    loro avranno spiato
    🔊
    Tempo composto

    spiare passato prossimo

    io ho spiato
    🔊
    tu hai spiato
    🔊
    lui/lei/Lei ha spiato
    🔊
    noi abbiamo spiato
    🔊
    voi avete spiato
    🔊
    loro hanno spiato
    🔊

    Tempo composto

    spiare trapassato prossimo

    io avevo spiato
    🔊
    tu avevi spiato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva spiato
    🔊
    noi avevamo spiato
    🔊
    voi avevate spiato
    🔊
    loro avevano spiato
    🔊
    Tempo composto

    spiare trapassato remoto

    io ebbi spiato
    🔊
    tu avesti spiato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe spiato
    🔊
    noi avemmo spiato
    🔊
    voi aveste spiato
    🔊
    loro ebbero spiato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo spiare. Konjunktiv form af verbet spiare


    Tempo semplice

    spiare congiuntivo presente

    io spii
    🔊
    tu spii
    🔊
    lui/lei/Lei spii
    🔊
    noi spiamo
    🔊
    voi spiate
    🔊
    loro spiino
    🔊
    Tempo semplice

    spiare congiuntivo imperfetto

    io spiassi
    🔊
    tu spiassi
    🔊
    lui/lei/Lei spiasse
    🔊
    noi spiassimo
    🔊
    voi spiaste
    🔊
    loro spiassero
    🔊

    Tempo composto

    spiare congiuntivo passato

    io abbia spiato
    🔊
    tu abbia spiato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia spiato
    🔊
    noi abbiamo spiato
    🔊
    voi abbiate spiato
    🔊
    loro abbiano spiato
    🔊
    Tempo composto

    spiare congiuntivo trapassato

    io avessi spiato
    🔊
    tu avessi spiato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse spiato
    🔊
    noi avessimo spiato
    🔊
    voi aveste spiato
    🔊
    loro avessero spiato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale spiare. Konditional form af verbet spiare


    Tempo semplice

    spiare condizionale presente

    io spierei
    🔊
    tu spieresti
    🔊
    lui/lei/Lei spierebbe
    🔊
    noi spieremmo
    🔊
    voi spiereste
    🔊
    loro spierebbero
    🔊
    Tempo composto

    spiare condizionale passato

    io avrei spiato
    🔊
    tu avresti spiato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe spiato
    🔊
    noi avremmo spiato
    🔊
    voi avreste spiato
    🔊
    loro avrebbero spiato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo spiare. Imperativ form af verbet spiare


    spiare imperativo

    tu spia
    🔊
    noi spiamo
    🔊
    voi spiate
    🔊

    spiare congiuntivo esortativo

    Lei spii
    🔊
    Che lui/lei spii
    🔊
    Che loro spiino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!