🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno sperato in un futuro migliore. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    sperare :
    spe||re : (accento grave)

    indicativo sperare. Indikativ form af verbet sperare


    Tempo semplice

    sperare presente

    io spero
    🔊
    tu speri
    🔊
    lui/lei/Lei spera
    🔊
    noi speriamo
    🔊
    voi sperate
    🔊
    loro sperano
    🔊
    Tempo semplice

    sperare imperfetto

    io speravo
    🔊
    tu speravi
    🔊
    lui/lei/Lei sperava
    🔊
    noi speravamo
    🔊
    voi speravate
    🔊
    loro speravano
    🔊

    Tempo semplice

    sperare futuro semplice

    io spererò
    🔊
    tu spererai
    🔊
    lui/lei/Lei spererà
    🔊
    noi spereremo
    🔊
    voi spererete
    🔊
    loro spereranno
    🔊
    Tempo semplice

    sperare passato remoto

    io sperai
    🔊
    tu sperasti
    🔊
    lui/lei/Lei sperò
    🔊
    noi sperammo
    🔊
    voi speraste
    🔊
    loro sperarono
    🔊

    Tempo composto

    sperare futuro anteriore

    io avrò sperato
    🔊
    tu avrai sperato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà sperato
    🔊
    noi avremo sperato
    🔊
    voi avrete sperato
    🔊
    loro avranno sperato
    🔊
    Tempo composto

    sperare passato prossimo

    io ho sperato
    🔊
    tu hai sperato
    🔊
    lui/lei/Lei ha sperato
    🔊
    noi abbiamo sperato
    🔊
    voi avete sperato
    🔊
    loro hanno sperato
    🔊

    Tempo composto

    sperare trapassato prossimo

    io avevo sperato
    🔊
    tu avevi sperato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva sperato
    🔊
    noi avevamo sperato
    🔊
    voi avevate sperato
    🔊
    loro avevano sperato
    🔊
    Tempo composto

    sperare trapassato remoto

    io ebbi sperato
    🔊
    tu avesti sperato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe sperato
    🔊
    noi avemmo sperato
    🔊
    voi aveste sperato
    🔊
    loro ebbero sperato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo sperare. Konjunktiv form af verbet sperare


    Tempo semplice

    sperare congiuntivo presente

    io speri
    🔊
    tu speri
    🔊
    lui/lei/Lei speri
    🔊
    noi speriamo
    🔊
    voi speriate
    🔊
    loro sperino
    🔊
    Tempo semplice

    sperare congiuntivo imperfetto

    io sperassi
    🔊
    tu sperassi
    🔊
    lui/lei/Lei sperasse
    🔊
    noi sperassimo
    🔊
    voi speraste
    🔊
    loro sperassero
    🔊

    Tempo composto

    sperare congiuntivo passato

    io abbia sperato
    🔊
    tu abbia sperato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia sperato
    🔊
    noi abbiamo sperato
    🔊
    voi abbiate sperato
    🔊
    loro abbiano sperato
    🔊
    Tempo composto

    sperare congiuntivo trapassato

    io avessi sperato
    🔊
    tu avessi sperato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse sperato
    🔊
    noi avessimo sperato
    🔊
    voi aveste sperato
    🔊
    loro avessero sperato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale sperare. Konditional form af verbet sperare


    Tempo semplice

    sperare condizionale presente

    io spererei
    🔊
    tu spereresti
    🔊
    lui/lei/Lei spererebbe
    🔊
    noi spereremmo
    🔊
    voi sperereste
    🔊
    loro spererebbero
    🔊
    Tempo composto

    sperare condizionale passato

    io avrei sperato
    🔊
    tu avresti sperato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe sperato
    🔊
    noi avremmo sperato
    🔊
    voi avreste sperato
    🔊
    loro avrebbero sperato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo sperare. Imperativ form af verbet sperare


    sperare imperativo

    tu spera
    🔊
    noi speriamo
    🔊
    voi sperate
    🔊

    sperare congiuntivo esortativo

    Lei speri
    🔊
    Che lui/lei speri
    🔊
    Che loro sperino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!