Vælg dit sprog

🔍
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha sospettato dell’amico. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    sospettare :
    so|spet||re : (accento grave)

    indicativo sospettare. Indikativ form af verbet sospettare


    Tempo semplice

    Presente sospettare

    io sospetto
    🔊
    tu sospetti
    🔊
    lui/lei/Lei sospetta
    🔊
    noi sospettiamo
    🔊
    voi sospettate
    🔊
    loro sospettano
    🔊
    Tempo semplice

    Imperfetto sospettare

    io sospettavo
    🔊
    tu sospettavi
    🔊
    lui/lei/Lei sospettava
    🔊
    noi sospettavamo
    🔊
    voi sospettavate
    🔊
    loro sospettavano
    🔊

    Tempo semplice

    Futuro semplice sospettare

    io sospetterò
    🔊
    tu sospetterai
    🔊
    lui/lei/Lei sospetterà
    🔊
    noi sospetteremo
    🔊
    voi sospetterete
    🔊
    loro sospetteranno
    🔊
    Tempo semplice

    Passato remoto sospettare

    io sospettai
    🔊
    tu sospettasti
    🔊
    lui/lei/Lei sospettò
    🔊
    noi sospettammo
    🔊
    voi sospettaste
    🔊
    loro sospettarono
    🔊

    Tempo composto

    Futuro anteriore sospettare

    io avrò sospettato
    🔊
    tu avrai sospettato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà sospettato
    🔊
    noi avremo sospettato
    🔊
    voi avrete sospettato
    🔊
    loro avranno sospettato
    🔊
    Tempo composto

    Passato prossimo sospettare

    io ho sospettato
    🔊
    tu hai sospettato
    🔊
    lui/lei/Lei ha sospettato
    🔊
    noi abbiamo sospettato
    🔊
    voi avete sospettato
    🔊
    loro hanno sospettato
    🔊

    Tempo composto

    Trapassato prossimo sospettare

    io avevo sospettato
    🔊
    tu avevi sospettato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva sospettato
    🔊
    noi avevamo sospettato
    🔊
    voi avevate sospettato
    🔊
    loro avevano sospettato
    🔊
    Tempo composto

    Trapassato remoto sospettare

    io ebbi sospettato
    🔊
    tu avesti sospettato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe sospettato
    🔊
    noi avemmo sospettato
    🔊
    voi aveste sospettato
    🔊
    loro ebbero sospettato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo sospettare. Konjunktiv form af verbet sospettare


    Tempo semplice

    Congiuntivo presente sospettare

    io sospetti
    🔊
    tu sospetti
    🔊
    lui/lei/Lei sospetti
    🔊
    noi sospettiamo
    🔊
    voi sospettiate
    🔊
    loro sospettino
    🔊
    Tempo semplice

    Congiuntivo imperfetto sospettare

    io sospettassi
    🔊
    tu sospettassi
    🔊
    lui/lei/Lei sospettasse
    🔊
    noi sospettassimo
    🔊
    voi sospettaste
    🔊
    loro sospettassero
    🔊

    Tempo composto

    Congiuntivo passato sospettare

    io abbia sospettato
    🔊
    tu abbia sospettato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia sospettato
    🔊
    noi abbiamo sospettato
    🔊
    voi abbiate sospettato
    🔊
    loro abbiano sospettato
    🔊
    Tempo composto

    Congiuntivo trapassato sospettare

    io avessi sospettato
    🔊
    tu avessi sospettato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse sospettato
    🔊
    noi avessimo sospettato
    🔊
    voi aveste sospettato
    🔊
    loro avessero sospettato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale sospettare. Konditional form af verbet sospettare


    Tempo semplice

    Condizionale presente sospettare

    io sospetterei
    🔊
    tu sospetteresti
    🔊
    lui/lei/Lei sospetterebbe
    🔊
    noi sospetteremmo
    🔊
    voi sospettereste
    🔊
    loro sospetterebbero
    🔊
    Tempo composto

    Condizionale passato sospettare

    io avrei sospettato
    🔊
    tu avresti sospettato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe sospettato
    🔊
    noi avremmo sospettato
    🔊
    voi avreste sospettato
    🔊
    loro avrebbero sospettato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde può bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo sospettare. Imperativ form af verbet sospettare


    Imperativo sospettare

    tu sospetta
    🔊
    noi sospettiamo
    🔊
    voi sospettate
    🔊

    Congiuntivo sospettare

    Lei sospetti
    🔊
    Che lui/lei sospetti
    🔊
    Che loro sospettino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, è anche un esempio di imperativ.
    Det è però importante notare che imperativ non ha forme per 3. person ental eller flertal. I queste tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv komunikation e per bevare una venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!