🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha sorretto il peso. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    verbo irregolare
    sorreggere :
    sor|règ|ge|re : (accento grave)

    indicativo sorreggere. Indikativ form af verbet sorreggere


    Tempo semplice

    sorreggere presente

    io sorreggo
    🔊
    tu sorreggi
    🔊
    lui/lei/Lei sorregge
    🔊
    noi sorreggiamo
    🔊
    voi sorreggete
    🔊
    loro sorreggono
    🔊
    Tempo semplice

    sorreggere imperfetto

    io sorreggevo
    🔊
    tu sorreggevi
    🔊
    lui/lei/Lei sorreggeva
    🔊
    noi sorreggevamo
    🔊
    voi sorreggevate
    🔊
    loro sorreggevano
    🔊

    Tempo semplice

    sorreggere futuro semplice

    io sorreggerò
    🔊
    tu sorreggerai
    🔊
    lui/lei/Lei sorreggerà
    🔊
    noi sorreggeremo
    🔊
    voi sorreggerete
    🔊
    loro sorreggeranno
    🔊
    Tempo semplice

    sorreggere passato remoto

    io sorressi
    🔊
    tu sorreggesti
    🔊
    lui/lei/Lei sorresse
    🔊
    noi sorreggemmo
    🔊
    voi sorreggeste
    🔊
    loro sorressero
    🔊

    Tempo composto

    sorreggere futuro anteriore

    io avrò sorretto
    🔊
    tu avrai sorretto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà sorretto
    🔊
    noi avremo sorretto
    🔊
    voi avrete sorretto
    🔊
    loro avranno sorretto
    🔊
    Tempo composto

    sorreggere passato prossimo

    io ho sorretto
    🔊
    tu hai sorretto
    🔊
    lui/lei/Lei ha sorretto
    🔊
    noi abbiamo sorretto
    🔊
    voi avete sorretto
    🔊
    loro hanno sorretto
    🔊

    Tempo composto

    sorreggere trapassato prossimo

    io avevo sorretto
    🔊
    tu avevi sorretto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva sorretto
    🔊
    noi avevamo sorretto
    🔊
    voi avevate sorretto
    🔊
    loro avevano sorretto
    🔊
    Tempo composto

    sorreggere trapassato remoto

    io ebbi sorretto
    🔊
    tu avesti sorretto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe sorretto
    🔊
    noi avemmo sorretto
    🔊
    voi aveste sorretto
    🔊
    loro ebbero sorretto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo sorreggere. Konjunktiv form af verbet sorreggere


    Tempo semplice

    sorreggere congiuntivo presente

    io sorregga
    🔊
    tu sorregga
    🔊
    lui/lei/Lei sorregga
    🔊
    noi sorreggiamo
    🔊
    voi sorreggiate
    🔊
    loro sorreggano
    🔊
    Tempo semplice

    sorreggere congiuntivo imperfetto

    io sorreggessi
    🔊
    tu sorreggessi
    🔊
    lui/lei/Lei sorreggesse
    🔊
    noi sorreggessimo
    🔊
    voi sorreggeste
    🔊
    loro sorreggessero
    🔊

    Tempo composto

    sorreggere congiuntivo passato

    io abbia sorretto
    🔊
    tu abbia sorretto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia sorretto
    🔊
    noi abbiamo sorretto
    🔊
    voi abbiate sorretto
    🔊
    loro abbiano sorretto
    🔊
    Tempo composto

    sorreggere congiuntivo trapassato

    io avessi sorretto
    🔊
    tu avessi sorretto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse sorretto
    🔊
    noi avessimo sorretto
    🔊
    voi aveste sorretto
    🔊
    loro avessero sorretto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale sorreggere. Konditional form af verbet sorreggere


    Tempo semplice

    sorreggere condizionale presente

    io sorreggerei
    🔊
    tu sorreggeresti
    🔊
    lui/lei/Lei sorreggerebbe
    🔊
    noi sorreggeremmo
    🔊
    voi sorreggereste
    🔊
    loro sorreggerebbero
    🔊
    Tempo composto

    sorreggere condizionale passato

    io avrei sorretto
    🔊
    tu avresti sorretto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe sorretto
    🔊
    noi avremmo sorretto
    🔊
    voi avreste sorretto
    🔊
    loro avrebbero sorretto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo sorreggere. Imperativ form af verbet sorreggere


    sorreggere imperativo

    tu sorreggi
    🔊
    noi sorreggiamo
    🔊
    voi sorreggete
    🔊

    sorreggere congiuntivo esortativo

    Lei sorregga
    🔊
    Che lui/lei sorregga
    🔊
    Che loro sorreggano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!