🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno sopito i conflitti. (Alessandro Manzoni, I Promessi Sposi)
    sopire :
    so||re : (accento grave)

    indicativo sopire. Indikativ form af verbet sopire


    Tempo semplice

    sopire presente

    io sopisco
    🔊
    tu sopisci
    🔊
    lui/lei/Lei sopisce
    🔊
    noi sopiamo
    🔊
    voi sopite
    🔊
    loro sopiscono
    🔊
    Tempo semplice

    sopire imperfetto

    io sopivo
    🔊
    tu sopivi
    🔊
    lui/lei/Lei sopiva
    🔊
    noi sopivamo
    🔊
    voi sopivate
    🔊
    loro sopivano
    🔊

    Tempo semplice

    sopire futuro semplice

    io sopirò
    🔊
    tu sopirai
    🔊
    lui/lei/Lei sopirà
    🔊
    noi sopiremo
    🔊
    voi sopirete
    🔊
    loro sopiranno
    🔊
    Tempo semplice

    sopire passato remoto

    io sopii
    🔊
    tu sopisti
    🔊
    lui/lei/Lei sopì
    🔊
    noi sopimmo
    🔊
    voi sopiste
    🔊
    loro sopirono
    🔊

    Tempo composto

    sopire futuro anteriore

    io avrò sopito
    🔊
    tu avrai sopito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà sopito
    🔊
    noi avremo sopito
    🔊
    voi avrete sopito
    🔊
    loro avranno sopito
    🔊
    Tempo composto

    sopire passato prossimo

    io ho sopito
    🔊
    tu hai sopito
    🔊
    lui/lei/Lei ha sopito
    🔊
    noi abbiamo sopito
    🔊
    voi avete sopito
    🔊
    loro hanno sopito
    🔊

    Tempo composto

    sopire trapassato prossimo

    io avevo sopito
    🔊
    tu avevi sopito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva sopito
    🔊
    noi avevamo sopito
    🔊
    voi avevate sopito
    🔊
    loro avevano sopito
    🔊
    Tempo composto

    sopire trapassato remoto

    io ebbi sopito
    🔊
    tu avesti sopito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe sopito
    🔊
    noi avemmo sopito
    🔊
    voi aveste sopito
    🔊
    loro ebbero sopito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo sopire. Konjunktiv form af verbet sopire


    Tempo semplice

    sopire congiuntivo presente

    io sopisca
    🔊
    tu sopisca
    🔊
    lui/lei/Lei sopisca
    🔊
    noi sopiamo
    🔊
    voi sopiate
    🔊
    loro sopiscano
    🔊
    Tempo semplice

    sopire congiuntivo imperfetto

    io sopissi
    🔊
    tu sopissi
    🔊
    lui/lei/Lei sopisse
    🔊
    noi sopissimo
    🔊
    voi sopiste
    🔊
    loro sopissero
    🔊

    Tempo composto

    sopire congiuntivo passato

    io abbia sopito
    🔊
    tu abbia sopito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia sopito
    🔊
    noi abbiamo sopito
    🔊
    voi abbiate sopito
    🔊
    loro abbiano sopito
    🔊
    Tempo composto

    sopire congiuntivo trapassato

    io avessi sopito
    🔊
    tu avessi sopito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse sopito
    🔊
    noi avessimo sopito
    🔊
    voi aveste sopito
    🔊
    loro avessero sopito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale sopire. Konditional form af verbet sopire


    Tempo semplice

    sopire condizionale presente

    io sopirei
    🔊
    tu sopiresti
    🔊
    lui/lei/Lei sopirebbe
    🔊
    noi sopiremmo
    🔊
    voi sopireste
    🔊
    loro soperebbero
    🔊
    Tempo composto

    sopire condizionale passato

    io avrei sopito
    🔊
    tu avresti sopito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe sopito
    🔊
    noi avremmo sopito
    🔊
    voi avreste sopito
    🔊
    loro avrebbero sopito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo sopire. Imperativ form af verbet sopire


    sopire imperativo

    tu sopi
    🔊
    noi sopiamo
    🔊
    voi sopite
    🔊

    sopire congiuntivo esortativo

    Lei sopisca
    🔊
    Che lui/lei sopisca
    🔊
    Che loro sopiscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!