🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha sincopato il tempo musicale. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
    sincopare :
    sin|co||re : (accento grave)

    indicativo sincopare. Indikativ form af verbet sincopare


    Tempo semplice

    sincopare presente

    io sincopo
    🔊
    tu sincopi
    🔊
    lui/lei/Lei sincopa
    🔊
    noi sincopiamo
    🔊
    voi sincopate
    🔊
    loro sincopano
    🔊
    Tempo semplice

    sincopare imperfetto

    io sincopavo
    🔊
    tu sincopavi
    🔊
    lui/lei/Lei sincopava
    🔊
    noi sincopavamo
    🔊
    voi sincopavate
    🔊
    loro sincopavano
    🔊

    Tempo semplice

    sincopare futuro semplice

    io sincoperò
    🔊
    tu sincoperai
    🔊
    lui/lei/Lei sincoperà
    🔊
    noi sincoperemo
    🔊
    voi sincoperete
    🔊
    loro sincoperanno
    🔊
    Tempo semplice

    sincopare passato remoto

    io sincopai
    🔊
    tu sincopasti
    🔊
    lui/lei/Lei sincopò
    🔊
    noi sincopammo
    🔊
    voi sincopaste
    🔊
    loro sincoparono
    🔊

    Tempo composto

    sincopare futuro anteriore

    io avrò sincopato
    🔊
    tu avrai sincopato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà sincopato
    🔊
    noi avremo sincopato
    🔊
    voi avrete sincopato
    🔊
    loro avranno sincopato
    🔊
    Tempo composto

    sincopare passato prossimo

    io ho sincopato
    🔊
    tu hai sincopato
    🔊
    lui/lei/Lei ha sincopato
    🔊
    noi abbiamo sincopato
    🔊
    voi avete sincopato
    🔊
    loro hanno sincopato
    🔊

    Tempo composto

    sincopare trapassato prossimo

    io avevo sincopato
    🔊
    tu avevi sincopato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva sincopato
    🔊
    noi avevamo sincopato
    🔊
    voi avevate sincopato
    🔊
    loro avevano sincopato
    🔊
    Tempo composto

    sincopare trapassato remoto

    io ebbi sincopato
    🔊
    tu avesti sincopato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe sincopato
    🔊
    noi avemmo sincopato
    🔊
    voi aveste sincopato
    🔊
    loro ebbero sincopato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo sincopare. Konjunktiv form af verbet sincopare


    Tempo semplice

    sincopare congiuntivo presente

    io sincopi
    🔊
    tu sincopi
    🔊
    lui/lei/Lei sincopi
    🔊
    noi sincopiamo
    🔊
    voi sincopiate
    🔊
    loro sincopino
    🔊
    Tempo semplice

    sincopare congiuntivo imperfetto

    io sincopassi
    🔊
    tu sincopassi
    🔊
    lui/lei/Lei sincopasse
    🔊
    noi sincopassimo
    🔊
    voi sincopaste
    🔊
    loro sincopassero
    🔊

    Tempo composto

    sincopare congiuntivo passato

    io abbia sincopato
    🔊
    tu abbia sincopato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia sincopato
    🔊
    noi abbiamo sincopato
    🔊
    voi abbiate sincopato
    🔊
    loro abbiano sincopato
    🔊
    Tempo composto

    sincopare congiuntivo trapassato

    io avessi sincopato
    🔊
    tu avessi sincopato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse sincopato
    🔊
    noi avessimo sincopato
    🔊
    voi aveste sincopato
    🔊
    loro avessero sincopato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale sincopare. Konditional form af verbet sincopare


    Tempo semplice

    sincopare condizionale presente

    io sincoperei
    🔊
    tu sincoperesti
    🔊
    lui/lei/Lei sincoperebbe
    🔊
    noi sincoperemmo
    🔊
    voi sincopereste
    🔊
    loro sincoperebbero
    🔊
    Tempo composto

    sincopare condizionale passato

    io avrei sincopato
    🔊
    tu avresti sincopato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe sincopato
    🔊
    noi avremmo sincopato
    🔊
    voi avreste sincopato
    🔊
    loro avrebbero sincopato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo sincopare. Imperativ form af verbet sincopare


    sincopare imperativo

    tu sincopa
    🔊
    noi sincopiamo
    🔊
    voi sincopate
    🔊

    sincopare congiuntivo esortativo

    Lei sincopi
    🔊
    Che lui/lei sincopi
    🔊
    Che loro sincopino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!