🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha saputo la verità. (Dante Alighieri, Divina Commedia)
    verbo irregolare
    sapere :
    sa||re : (accento acuto)

    indicativo sapere. Indikativ form af verbet sapere


    Tempo semplice

    sapere presente

    io so
    🔊
    tu sai
    🔊
    lui/lei/Lei sa
    🔊
    noi sappiamo
    🔊
    voi sapete
    🔊
    loro sanno
    🔊
    Tempo semplice

    sapere imperfetto

    io sapevo
    🔊
    tu sapevi
    🔊
    lui/lei/Lei sapeva
    🔊
    noi sapevamo
    🔊
    voi sapevate
    🔊
    loro sapevano
    🔊

    Tempo semplice

    sapere futuro semplice

    io saprò
    🔊
    tu saprai
    🔊
    lui/lei/Lei saprà
    🔊
    noi sapremo
    🔊
    voi saprete
    🔊
    loro sapranno
    🔊
    Tempo semplice

    sapere passato remoto

    io seppi
    🔊
    tu sapesti
    🔊
    lui/lei/Lei seppe
    🔊
    noi sapemmo
    🔊
    voi sapeste
    🔊
    loro seppero
    🔊

    Tempo composto

    sapere futuro anteriore

    io avrò saputo
    🔊
    tu avrai saputo
    🔊
    lui/lei/Lei avrà saputo
    🔊
    noi avremo saputo
    🔊
    voi avrete saputo
    🔊
    loro avranno saputo
    🔊
    Tempo composto

    sapere passato prossimo

    io ho saputo
    🔊
    tu hai saputo
    🔊
    lui/lei/Lei ha saputo
    🔊
    noi abbiamo saputo
    🔊
    voi avete saputo
    🔊
    loro hanno saputo
    🔊

    Tempo composto

    sapere trapassato prossimo

    io avevo saputo
    🔊
    tu avevi saputo
    🔊
    lui/lei/Lei aveva saputo
    🔊
    noi avevamo saputo
    🔊
    voi avevate saputo
    🔊
    loro avevano saputo
    🔊
    Tempo composto

    sapere trapassato remoto

    io ebbi saputo
    🔊
    tu avesti saputo
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe saputo
    🔊
    noi avemmo saputo
    🔊
    voi aveste saputo
    🔊
    loro ebbero saputo
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo sapere. Konjunktiv form af verbet sapere


    Tempo semplice

    sapere congiuntivo presente

    io sappia
    🔊
    tu sappia
    🔊
    lui/lei/Lei sappia
    🔊
    noi sappiamo
    🔊
    voi sappiate
    🔊
    loro sappiano
    🔊
    Tempo semplice

    sapere congiuntivo imperfetto

    io sapessi
    🔊
    tu sapessi
    🔊
    lui/lei/Lei sapesse
    🔊
    noi sapessimo
    🔊
    voi sapeste
    🔊
    loro sapessero
    🔊

    Tempo composto

    sapere congiuntivo passato

    io abbia saputo
    🔊
    tu abbia saputo
    🔊
    lui/lei/Lei abbia saputo
    🔊
    noi abbiamo saputo
    🔊
    voi abbiate saputo
    🔊
    loro abbiano saputo
    🔊
    Tempo composto

    sapere congiuntivo trapassato

    io avessi saputo
    🔊
    tu avessi saputo
    🔊
    lui/lei/Lei avesse saputo
    🔊
    noi avessimo saputo
    🔊
    voi aveste saputo
    🔊
    loro avessero saputo
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale sapere. Konditional form af verbet sapere


    Tempo semplice

    sapere condizionale presente

    io saprei
    🔊
    tu sapresti
    🔊
    lui/lei/Lei saprebbe
    🔊
    noi sapremmo
    🔊
    voi sapreste
    🔊
    loro saprebbero
    🔊
    Tempo composto

    sapere condizionale passato

    io avrei saputo
    🔊
    tu avresti saputo
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe saputo
    🔊
    noi avremmo saputo
    🔊
    voi avreste saputo
    🔊
    loro avrebbero saputo
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo sapere. Imperativ form af verbet sapere


    sapere imperativo

    tu sappi
    🔊
    noi sappiamo
    🔊
    voi sapete
    🔊

    sapere congiuntivo esortativo

    Lei sappia
    🔊
    Che lui/lei sappia
    🔊
    Che loro sappiano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!