🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno rubato la gioielleria la scorsa notte. (Alessandro Manzoni, I Promessi Sposi)
    rubare :
    ru||re : (accento grave)

    indicativo rubare. Indikativ form af verbet rubare


    Tempo semplice

    rubare presente

    io rubo
    🔊
    tu rubi
    🔊
    lui/lei/Lei ruba
    🔊
    noi rubiamo
    🔊
    voi rubate
    🔊
    loro rubano
    🔊
    Tempo semplice

    rubare imperfetto

    io rubavo
    🔊
    tu rubavi
    🔊
    lui/lei/Lei rubava
    🔊
    noi rubavamo
    🔊
    voi rubavate
    🔊
    loro rubavano
    🔊

    Tempo semplice

    rubare futuro semplice

    io ruberò
    🔊
    tu ruberai
    🔊
    lui/lei/Lei ruberà
    🔊
    noi ruberemo
    🔊
    voi ruberete
    🔊
    loro ruberanno
    🔊
    Tempo semplice

    rubare passato remoto

    io rubai
    🔊
    tu rubasti
    🔊
    lui/lei/Lei rubò
    🔊
    noi rubammo
    🔊
    voi rubaste
    🔊
    loro rubarono
    🔊

    Tempo composto

    rubare futuro anteriore

    io avrò rubato
    🔊
    tu avrai rubato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà rubato
    🔊
    noi avremo rubato
    🔊
    voi avrete rubato
    🔊
    loro avranno rubato
    🔊
    Tempo composto

    rubare passato prossimo

    io ho rubato
    🔊
    tu hai rubato
    🔊
    lui/lei/Lei ha rubato
    🔊
    noi abbiamo rubato
    🔊
    voi avete rubato
    🔊
    loro hanno rubato
    🔊

    Tempo composto

    rubare trapassato prossimo

    io avevo rubato
    🔊
    tu avevi rubato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva rubato
    🔊
    noi avevamo rubato
    🔊
    voi avevate rubato
    🔊
    loro avevano rubato
    🔊
    Tempo composto

    rubare trapassato remoto

    io ebbi rubato
    🔊
    tu avesti rubato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe rubato
    🔊
    noi avemmo rubato
    🔊
    voi aveste rubato
    🔊
    loro ebbero rubato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo rubare. Konjunktiv form af verbet rubare


    Tempo semplice

    rubare congiuntivo presente

    io rubi
    🔊
    tu rubi
    🔊
    lui/lei/Lei rubi
    🔊
    noi rubiamo
    🔊
    voi rubiate
    🔊
    loro rubino
    🔊
    Tempo semplice

    rubare congiuntivo imperfetto

    io rubassi
    🔊
    tu rubassi
    🔊
    lui/lei/Lei rubasse
    🔊
    noi rubassimo
    🔊
    voi rubaste
    🔊
    loro rubassero
    🔊

    Tempo composto

    rubare congiuntivo passato

    io abbia rubato
    🔊
    tu abbia rubato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia rubato
    🔊
    noi abbiamo rubato
    🔊
    voi abbiate rubato
    🔊
    loro abbiano rubato
    🔊
    Tempo composto

    rubare congiuntivo trapassato

    io avessi rubato
    🔊
    tu avessi rubato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse rubato
    🔊
    noi avessimo rubato
    🔊
    voi aveste rubato
    🔊
    loro avessero rubato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale rubare. Konditional form af verbet rubare


    Tempo semplice

    rubare condizionale presente

    io ruberei
    🔊
    tu ruberesti
    🔊
    lui/lei/Lei ruberebbe
    🔊
    noi ruberemmo
    🔊
    voi rubereste
    🔊
    loro ruberebbero
    🔊
    Tempo composto

    rubare condizionale passato

    io avrei rubato
    🔊
    tu avresti rubato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe rubato
    🔊
    noi avremmo rubato
    🔊
    voi avreste rubato
    🔊
    loro avrebbero rubato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo rubare. Imperativ form af verbet rubare


    rubare imperativo

    tu ruba
    🔊
    noi rubiamo
    🔊
    voi rubate
    🔊

    rubare congiuntivo esortativo

    Lei rubi
    🔊
    Che lui/lei rubi
    🔊
    Che loro rubino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!