🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha rispinto la proposta. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
    verbo irregolare
    rispingere :
    ri|spìn|ge|re : (accento grave)

    indicativo rispingere. Indikativ form af verbet rispingere


    Tempo semplice

    rispingere presente

    io rispingo
    🔊
    tu rispingi
    🔊
    lui/lei/Lei rispinge
    🔊
    noi rispingiamo
    🔊
    voi rispingete
    🔊
    loro rispingono
    🔊
    Tempo semplice

    rispingere imperfetto

    io rispingevo
    🔊
    tu rispingevi
    🔊
    lui/lei/Lei rispingeva
    🔊
    noi rispingevamo
    🔊
    voi rispingevate
    🔊
    loro rispingevano
    🔊

    Tempo semplice

    rispingere futuro semplice

    io rispingerò
    🔊
    tu rispingerai
    🔊
    lui/lei/Lei rispingerà
    🔊
    noi rispingeremo
    🔊
    voi rispingerete
    🔊
    loro rispingeranno
    🔊
    Tempo semplice

    rispingere passato remoto

    io rispinsi
    🔊
    tu rispingesti
    🔊
    lui/lei/Lei rispinse
    🔊
    noi rispingemmo
    🔊
    voi rispingeste
    🔊
    loro rispinsero
    🔊

    Tempo composto

    rispingere futuro anteriore

    io avrò rispinto
    🔊
    tu avrai rispinto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà rispinto
    🔊
    noi avremo rispinto
    🔊
    voi avrete rispinto
    🔊
    loro avranno rispinto
    🔊
    Tempo composto

    rispingere passato prossimo

    io ho rispinto
    🔊
    tu hai rispinto
    🔊
    lui/lei/Lei ha rispinto
    🔊
    noi abbiamo rispinto
    🔊
    voi avete rispinto
    🔊
    loro hanno rispinto
    🔊

    Tempo composto

    rispingere trapassato prossimo

    io avevo rispinto
    🔊
    tu avevi rispinto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva rispinto
    🔊
    noi avevamo rispinto
    🔊
    voi avevate rispinto
    🔊
    loro avevano rispinto
    🔊
    Tempo composto

    rispingere trapassato remoto

    io ebbi rispinto
    🔊
    tu avesti rispinto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe rispinto
    🔊
    noi avemmo rispinto
    🔊
    voi aveste rispinto
    🔊
    loro ebbero rispinto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo rispingere. Konjunktiv form af verbet rispingere


    Tempo semplice

    rispingere congiuntivo presente

    io rispinga
    🔊
    tu rispinga
    🔊
    lui/lei/Lei rispinga
    🔊
    noi rispingiamo
    🔊
    voi rispingiate
    🔊
    loro rispingano
    🔊
    Tempo semplice

    rispingere congiuntivo imperfetto

    io rispingessi
    🔊
    tu rispingessi
    🔊
    lui/lei/Lei rispingesse
    🔊
    noi rispingessimo
    🔊
    voi rispingeste
    🔊
    loro rispingessero
    🔊

    Tempo composto

    rispingere congiuntivo passato

    io abbia rispinto
    🔊
    tu abbia rispinto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia rispinto
    🔊
    noi abbiamo rispinto
    🔊
    voi abbiate rispinto
    🔊
    loro abbiano rispinto
    🔊
    Tempo composto

    rispingere congiuntivo trapassato

    io avessi rispinto
    🔊
    tu avessi rispinto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse rispinto
    🔊
    noi avessimo rispinto
    🔊
    voi aveste rispinto
    🔊
    loro avessero rispinto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale rispingere. Konditional form af verbet rispingere


    Tempo semplice

    rispingere condizionale presente

    io rispingerei
    🔊
    tu rispingeresti
    🔊
    lui/lei/Lei rispingerebbe
    🔊
    noi rispingeremmo
    🔊
    voi rispingereste
    🔊
    loro rispingerebbero
    🔊
    Tempo composto

    rispingere condizionale passato

    io avrei rispinto
    🔊
    tu avresti rispinto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe rispinto
    🔊
    noi avremmo rispinto
    🔊
    voi avreste rispinto
    🔊
    loro avrebbero rispinto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo rispingere. Imperativ form af verbet rispingere


    rispingere imperativo

    tu rispingi
    🔊
    noi rispingiamo
    🔊
    voi rispingete
    🔊

    rispingere congiuntivo esortativo

    Lei rispinga
    🔊
    Che lui/lei rispinga
    🔊
    Che loro rispingano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!