På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
Ha risentito l’influenza del clima. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
verbo irregolare
risentire :
ri|sen|tì|re
: (accento grave)
indicativo risentire. Indikativ form af verbet risentire
Tempo semplice
risentire presente |
||
io | risento |
🔊
|
tu | risenti |
🔊
|
lui/lei/Lei | risente |
🔊
|
noi | risentiamo |
🔊
|
voi | risentite |
🔊
|
loro | risentono |
🔊
|
Tempo semplice
risentire imperfetto |
||
io | risentivo |
🔊
|
tu | risentivi |
🔊
|
lui/lei/Lei | risentiva |
🔊
|
noi | risentivamo |
🔊
|
voi | risentivate |
🔊
|
loro | risentivano |
🔊
|
Tempo semplice
risentire futuro semplice |
||
io | risentirò |
🔊
|
tu | risentirai |
🔊
|
lui/lei/Lei | risentirà |
🔊
|
noi | risentiremo |
🔊
|
voi | risentirete |
🔊
|
loro | risentiranno |
🔊
|
Tempo semplice
risentire passato remoto |
||
io | risentii |
🔊
|
tu | risentisti |
🔊
|
lui/lei/Lei | risentì |
🔊
|
noi | risentimmo |
🔊
|
voi | risentiste |
🔊
|
loro | risentirono |
🔊
|
Tempo composto
risentire futuro anteriore |
||
io | avrò risentito |
🔊
|
tu | avrai risentito |
🔊
|
lui/lei/Lei | avrà risentito |
🔊
|
noi | avremo risentito |
🔊
|
voi | avrete risentito |
🔊
|
loro | avranno risentito |
🔊
|
Tempo composto
risentire passato prossimo |
||
io | ho risentito |
🔊
|
tu | hai risentito |
🔊
|
lui/lei/Lei | ha risentito |
🔊
|
noi | abbiamo risentito |
🔊
|
voi | avete risentito |
🔊
|
loro | hanno risentito |
🔊
|
Tempo composto
risentire trapassato prossimo |
||
io | avevo risentito |
🔊
|
tu | avevi risentito |
🔊
|
lui/lei/Lei | aveva risentito |
🔊
|
noi | avevamo risentito |
🔊
|
voi | avevate risentito |
🔊
|
loro | avevano risentito |
🔊
|
Tempo composto
risentire trapassato remoto |
||
io | ebbi risentito |
🔊
|
tu | avesti risentito |
🔊
|
lui/lei/Lei | ebbe risentito |
🔊
|
noi | avemmo risentito |
🔊
|
voi | aveste risentito |
🔊
|
loro | ebbero risentito |
🔊
|
Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber
Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.
congiuntivo risentire. Konjunktiv form af verbet risentire
Tempo semplice
risentire congiuntivo presente |
||
io | risenta |
🔊
|
tu | risenta |
🔊
|
lui/lei/Lei | risenta |
🔊
|
noi | risentiamo |
🔊
|
voi | risentiate |
🔊
|
loro | risentano |
🔊
|
Tempo semplice
risentire congiuntivo imperfetto |
||
io | risentissi |
🔊
|
tu | risentissi |
🔊
|
lui/lei/Lei | risentisse |
🔊
|
noi | risentissimo |
🔊
|
voi | risentiste |
🔊
|
loro | risentissero |
🔊
|
Tempo composto
risentire congiuntivo passato |
||
io | abbia risentito |
🔊
|
tu | abbia risentito |
🔊
|
lui/lei/Lei | abbia risentito |
🔊
|
noi | abbiamo risentito |
🔊
|
voi | abbiate risentito |
🔊
|
loro | abbiano risentito |
🔊
|
Tempo composto
risentire congiuntivo trapassato |
||
io | avessi risentito |
🔊
|
tu | avessi risentito |
🔊
|
lui/lei/Lei | avesse risentito |
🔊
|
noi | avessimo risentito |
🔊
|
voi | aveste risentito |
🔊
|
loro | avessero risentito |
🔊
|
Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber
Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.
condizionale risentire. Konditional form af verbet risentire
Tempo semplice
risentire condizionale presente |
||
io | risentirei |
🔊
|
tu | risentiresti |
🔊
|
lui/lei/Lei | risentirebbe |
🔊
|
noi | risentiremmo |
🔊
|
voi | risentireste |
🔊
|
loro | risentirebbero |
🔊
|
Tempo composto
risentire condizionale passato |
||
io | avrei risentito |
🔊
|
tu | avresti risentito |
🔊
|
lui/lei/Lei | avrebbe risentito |
🔊
|
noi | avremmo risentito |
🔊
|
voi | avreste risentito |
🔊
|
loro | avrebbero risentito |
🔊
|
Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber
Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.
imperativo risentire. Imperativ form af verbet risentire
risentire imperativo |
||
tu | risenti |
🔊
|
noi | risentiamo |
🔊
|
voi | risentite |
🔊
|
risentire congiuntivo esortativo |
||
Lei | risenta |
🔊
|
Che lui/lei | risenta |
🔊
|
Che loro | risentano |
🔊
|
Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber
Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.
Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!
Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!