🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha rigato la superficie con un coltello. (Alessandro Manzoni, I Promessi Sposi)
    rigare :
    ri||re : (accento grave)

    indicativo rigare. Indikativ form af verbet rigare


    Tempo semplice

    rigare presente

    io rigo
    🔊
    tu righi
    🔊
    lui/lei/Lei riga
    🔊
    noi righiamo
    🔊
    voi rigate
    🔊
    loro rigano
    🔊
    Tempo semplice

    rigare imperfetto

    io rigavo
    🔊
    tu rigavi
    🔊
    lui/lei/Lei rigava
    🔊
    noi rigavamo
    🔊
    voi rigavate
    🔊
    loro rigavano
    🔊

    Tempo semplice

    rigare futuro semplice

    io righerò
    🔊
    tu righerai
    🔊
    lui/lei/Lei righerà
    🔊
    noi righeremo
    🔊
    voi righerete
    🔊
    loro righeranno
    🔊
    Tempo semplice

    rigare passato remoto

    io rigai
    🔊
    tu rigasti
    🔊
    lui/lei/Lei rigò
    🔊
    noi rigammo
    🔊
    voi rigaste
    🔊
    loro rigarono
    🔊

    Tempo composto

    rigare futuro anteriore

    io avrò rigato
    🔊
    tu avrai rigato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà rigato
    🔊
    noi avremo rigato
    🔊
    voi avrete rigato
    🔊
    loro avranno rigato
    🔊
    Tempo composto

    rigare passato prossimo

    io ho rigato
    🔊
    tu hai rigato
    🔊
    lui/lei/Lei ha rigato
    🔊
    noi abbiamo rigato
    🔊
    voi avete rigato
    🔊
    loro hanno rigato
    🔊

    Tempo composto

    rigare trapassato prossimo

    io avevo rigato
    🔊
    tu avevi rigato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva rigato
    🔊
    noi avevamo rigato
    🔊
    voi avevate rigato
    🔊
    loro avevano rigato
    🔊
    Tempo composto

    rigare trapassato remoto

    io ebbi rigato
    🔊
    tu avesti rigato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe rigato
    🔊
    noi avemmo rigato
    🔊
    voi aveste rigato
    🔊
    loro ebbero rigato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo rigare. Konjunktiv form af verbet rigare


    Tempo semplice

    rigare congiuntivo presente

    io righi
    🔊
    tu righi
    🔊
    lui/lei/Lei righi
    🔊
    noi righiamo
    🔊
    voi righiate
    🔊
    loro righino
    🔊
    Tempo semplice

    rigare congiuntivo imperfetto

    io rigassi
    🔊
    tu rigassi
    🔊
    lui/lei/Lei rigasse
    🔊
    noi rigassimo
    🔊
    voi rigaste
    🔊
    loro rigassero
    🔊

    Tempo composto

    rigare congiuntivo passato

    io abbia rigato
    🔊
    tu abbia rigato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia rigato
    🔊
    noi abbiamo rigato
    🔊
    voi abbiate rigato
    🔊
    loro abbiano rigato
    🔊
    Tempo composto

    rigare congiuntivo trapassato

    io avessi rigato
    🔊
    tu avessi rigato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse rigato
    🔊
    noi avessimo rigato
    🔊
    voi aveste rigato
    🔊
    loro avessero rigato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale rigare. Konditional form af verbet rigare


    Tempo semplice

    rigare condizionale presente

    io righerei
    🔊
    tu righeresti
    🔊
    lui/lei/Lei righerebbe
    🔊
    noi righeremmo
    🔊
    voi righereste
    🔊
    loro righerebbero
    🔊
    Tempo composto

    rigare condizionale passato

    io avrei rigato
    🔊
    tu avresti rigato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe rigato
    🔊
    noi avremmo rigato
    🔊
    voi avreste rigato
    🔊
    loro avrebbero rigato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo rigare. Imperativ form af verbet rigare


    rigare imperativo

    tu riga
    🔊
    noi righiamo
    🔊
    voi rigate
    🔊

    rigare congiuntivo esortativo

    Lei righi
    🔊
    Che lui/lei righi
    🔊
    Che loro righino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!