🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    La porta è stata richiusa dopo l’uscita. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    verbo irregolare
    richiudere :
    ri|chiù|de|re : (accento grave)

    indicativo richiudere. Indikativ form af verbet richiudere


    Tempo semplice

    richiudere presente

    io richiudo
    🔊
    tu richiudi
    🔊
    lui/lei/Lei richiude
    🔊
    noi richiudiamo
    🔊
    voi richiudete
    🔊
    loro richiudono
    🔊
    Tempo semplice

    richiudere imperfetto

    io richiudevo
    🔊
    tu richiudevi
    🔊
    lui/lei/Lei richiudeva
    🔊
    noi richiudevamo
    🔊
    voi richiudevate
    🔊
    loro richiudevano
    🔊

    Tempo semplice

    richiudere futuro semplice

    io richiuderò
    🔊
    tu richiuderai
    🔊
    lui/lei/Lei richiuderà
    🔊
    noi richiuderemo
    🔊
    voi richiuderete
    🔊
    loro richiuderanno
    🔊
    Tempo semplice

    richiudere passato remoto

    io richiusi
    🔊
    tu richiudesti
    🔊
    lui/lei/Lei richiuse
    🔊
    noi richiudemmo
    🔊
    voi richiudeste
    🔊
    loro richiusero
    🔊

    Tempo composto

    richiudere futuro anteriore

    io avrò richiuso
    🔊
    tu avrai richiuso
    🔊
    lui/lei/Lei avrà richiuso
    🔊
    noi avremo richiuso
    🔊
    voi avrete richiuso
    🔊
    loro avranno richiuso
    🔊
    Tempo composto

    richiudere passato prossimo

    io ho richiuso
    🔊
    tu hai richiuso
    🔊
    lui/lei/Lei ha richiuso
    🔊
    noi abbiamo richiuso
    🔊
    voi avete richiuso
    🔊
    loro hanno richiuso
    🔊

    Tempo composto

    richiudere trapassato prossimo

    io avevo richiuso
    🔊
    tu avevi richiuso
    🔊
    lui/lei/Lei aveva richiuso
    🔊
    noi avevamo richiuso
    🔊
    voi avevate richiuso
    🔊
    loro avevano richiuso
    🔊
    Tempo composto

    richiudere trapassato remoto

    io ebbi richiuso
    🔊
    tu avesti richiuso
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe richiuso
    🔊
    noi avemmo richiuso
    🔊
    voi aveste richiuso
    🔊
    loro ebbero richiuso
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo richiudere. Konjunktiv form af verbet richiudere


    Tempo semplice

    richiudere congiuntivo presente

    io richiuda
    🔊
    tu richiuda
    🔊
    lui/lei/Lei richiuda
    🔊
    noi richiudiamo
    🔊
    voi richiudiate
    🔊
    loro richiudano
    🔊
    Tempo semplice

    richiudere congiuntivo imperfetto

    io richiudessi
    🔊
    tu richiudessi
    🔊
    lui/lei/Lei richiudesse
    🔊
    noi richiudessimo
    🔊
    voi richiudeste
    🔊
    loro richiudessero
    🔊

    Tempo composto

    richiudere congiuntivo passato

    io abbia richiuso
    🔊
    tu abbia richiuso
    🔊
    lui/lei/Lei abbia richiuso
    🔊
    noi abbiamo richiuso
    🔊
    voi abbiate richiuso
    🔊
    loro abbiano richiuso
    🔊
    Tempo composto

    richiudere congiuntivo trapassato

    io avessi richiuso
    🔊
    tu avessi richiuso
    🔊
    lui/lei/Lei avesse richiuso
    🔊
    noi avessimo richiuso
    🔊
    voi aveste richiuso
    🔊
    loro avessero richiuso
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale richiudere. Konditional form af verbet richiudere


    Tempo semplice

    richiudere condizionale presente

    io richiuderei
    🔊
    tu richiuderesti
    🔊
    lui/lei/Lei richiuderebbe
    🔊
    noi richiuderemmo
    🔊
    voi richiudereste
    🔊
    loro richiuderebbero
    🔊
    Tempo composto

    richiudere condizionale passato

    io avrei richiuso
    🔊
    tu avresti richiuso
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe richiuso
    🔊
    noi avremmo richiuso
    🔊
    voi avreste richiuso
    🔊
    loro avrebbero richiuso
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo richiudere. Imperativ form af verbet richiudere


    richiudere imperativo

    tu richiudi
    🔊
    noi richiudiamo
    🔊
    voi richiudete
    🔊

    richiudere congiuntivo esortativo

    Lei richiuda
    🔊
    Che lui/lei richiuda
    🔊
    Che loro richiudano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!