🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno respinto le accuse come infondate. (Luigi Pirandello, Il Fu Mattia Pascal)
    verbo irregolare
    respingere :
    re|spìn|ge|re : (accento grave)

    indicativo respingere. Indikativ form af verbet respingere


    Tempo semplice

    respingere presente

    io respingo
    🔊
    tu respingi
    🔊
    lui/lei/Lei respinge
    🔊
    noi respingiamo
    🔊
    voi respingete
    🔊
    loro respingono
    🔊
    Tempo semplice

    respingere imperfetto

    io respingevo
    🔊
    tu respingevi
    🔊
    lui/lei/Lei respingeva
    🔊
    noi respingevamo
    🔊
    voi respingevate
    🔊
    loro respingevano
    🔊

    Tempo semplice

    respingere futuro semplice

    io respingerò
    🔊
    tu respingerai
    🔊
    lui/lei/Lei respingerà
    🔊
    noi respingeremo
    🔊
    voi respingerete
    🔊
    loro respingeranno
    🔊
    Tempo semplice

    respingere passato remoto

    io respinsi
    🔊
    tu respingesti
    🔊
    lui/lei/Lei respinse
    🔊
    noi respingemmo
    🔊
    voi respingeste
    🔊
    loro respinsero
    🔊

    Tempo composto

    respingere futuro anteriore

    io avrò respinto
    🔊
    tu avrai respinto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà respinto
    🔊
    noi avremo respinto
    🔊
    voi avrete respinto
    🔊
    loro avranno respinto
    🔊
    Tempo composto

    respingere passato prossimo

    io ho respinto
    🔊
    tu hai respinto
    🔊
    lui/lei/Lei ha respinto
    🔊
    noi abbiamo respinto
    🔊
    voi avete respinto
    🔊
    loro hanno respinto
    🔊

    Tempo composto

    respingere trapassato prossimo

    io avevo respinto
    🔊
    tu avevi respinto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva respinto
    🔊
    noi avevamo respinto
    🔊
    voi avevate respinto
    🔊
    loro avevano respinto
    🔊
    Tempo composto

    respingere trapassato remoto

    io ebbi respinto
    🔊
    tu avesti respinto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe respinto
    🔊
    noi avemmo respinto
    🔊
    voi aveste respinto
    🔊
    loro ebbero respinto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo respingere. Konjunktiv form af verbet respingere


    Tempo semplice

    respingere congiuntivo presente

    io respinga
    🔊
    tu respinga
    🔊
    lui/lei/Lei respinga
    🔊
    noi respingiamo
    🔊
    voi respingiate
    🔊
    loro respingano
    🔊
    Tempo semplice

    respingere congiuntivo imperfetto

    io respingessi
    🔊
    tu respingessi
    🔊
    lui/lei/Lei respingesse
    🔊
    noi respingessimo
    🔊
    voi respingeste
    🔊
    loro respingessero
    🔊

    Tempo composto

    respingere congiuntivo passato

    io abbia respinto
    🔊
    tu abbia respinto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia respinto
    🔊
    noi abbiamo respinto
    🔊
    voi abbiate respinto
    🔊
    loro abbiano respinto
    🔊
    Tempo composto

    respingere congiuntivo trapassato

    io avessi respinto
    🔊
    tu avessi respinto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse respinto
    🔊
    noi avessimo respinto
    🔊
    voi aveste respinto
    🔊
    loro avessero respinto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale respingere. Konditional form af verbet respingere


    Tempo semplice

    respingere condizionale presente

    io respingerei
    🔊
    tu respingeresti
    🔊
    lui/lei/Lei respingerebbe
    🔊
    noi respingeremmo
    🔊
    voi respingereste
    🔊
    loro respingerebbero
    🔊
    Tempo composto

    respingere condizionale passato

    io avrei respinto
    🔊
    tu avresti respinto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe respinto
    🔊
    noi avremmo respinto
    🔊
    voi avreste respinto
    🔊
    loro avrebbero respinto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo respingere. Imperativ form af verbet respingere


    respingere imperativo

    tu respingi
    🔊
    noi respingiamo
    🔊
    voi respingete
    🔊

    respingere congiuntivo esortativo

    Lei respinga
    🔊
    Che lui/lei respinga
    🔊
    Che loro respingano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!