🔍
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha puzzato il pesce. (Dante Alighieri, Divina Commedia)
    puzzare : lugte
    puz||re : (accento grave)

    indicativo puzzare. Indikativ form af verbet puzzare


    Tempo semplice

    Presente puzzare

    io puzzo
    🔊
    tu puzzi
    🔊
    lui/lei/Lei puzza
    🔊
    noi puzziamo
    🔊
    voi puzzate
    🔊
    loro puzzano
    🔊
    Tempo semplice

    Imperfetto puzzare

    io puzzavo
    🔊
    tu puzzavi
    🔊
    lui/lei/Lei puzzava
    🔊
    noi puzzavamo
    🔊
    voi puzzavate
    🔊
    loro puzzavano
    🔊

    Tempo semplice

    Futuro semplice puzzare

    io puzzerò
    🔊
    tu puzzerai
    🔊
    lui/lei/Lei puzzerà
    🔊
    noi puzzeremo
    🔊
    voi puzzerete
    🔊
    loro puzzeranno
    🔊
    Tempo semplice

    Passato remoto puzzare

    io puzzai
    🔊
    tu puzzasti
    🔊
    lui/lei/Lei puzzò
    🔊
    noi puzzammo
    🔊
    voi puzzaste
    🔊
    loro puzzarono
    🔊

    Tempo composto

    Futuro anteriore puzzare

    io avrò puzzato
    🔊
    tu avrai puzzato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà puzzato
    🔊
    noi avremo puzzato
    🔊
    voi avrete puzzato
    🔊
    loro avranno puzzato
    🔊
    Tempo composto

    Passato prossimo puzzare

    io ho puzzato
    🔊
    tu hai puzzato
    🔊
    lui/lei/Lei ha puzzato
    🔊
    noi abbiamo puzzato
    🔊
    voi avete puzzato
    🔊
    loro hanno puzzato
    🔊

    Tempo composto

    Trapassato prossimo puzzare

    io avevo puzzato
    🔊
    tu avevi puzzato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva puzzato
    🔊
    noi avevamo puzzato
    🔊
    voi avevate puzzato
    🔊
    loro avevano puzzato
    🔊
    Tempo composto

    Trapassato remoto puzzare

    io ebbi puzzato
    🔊
    tu avesti puzzato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe puzzato
    🔊
    noi avemmo puzzato
    🔊
    voi aveste puzzato
    🔊
    loro ebbero puzzato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo puzzare. Konjunktiv form af verbet puzzare


    Tempo semplice

    Congiuntivo presente puzzare

    io puzzi
    🔊
    tu puzzi
    🔊
    lui/lei/Lei puzzi
    🔊
    noi puzziamo
    🔊
    voi puzziate
    🔊
    loro puzzino
    🔊
    Tempo semplice

    Congiuntivo imperfetto puzzare

    io puzzassi
    🔊
    tu puzzassi
    🔊
    lui/lei/Lei puzzasse
    🔊
    noi puzzassimo
    🔊
    voi puzzaste
    🔊
    loro puzzassero
    🔊

    Tempo composto

    Congiuntivo passato puzzare

    io abbia puzzato
    🔊
    tu abbia puzzato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia puzzato
    🔊
    noi abbiamo puzzato
    🔊
    voi abbiate puzzato
    🔊
    loro abbiano puzzato
    🔊
    Tempo composto

    Congiuntivo trapassato puzzare

    io avessi puzzato
    🔊
    tu avessi puzzato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse puzzato
    🔊
    noi avessimo puzzato
    🔊
    voi aveste puzzato
    🔊
    loro avessero puzzato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale puzzare. Konditional form af verbet puzzare


    Tempo semplice

    Condizionale presente puzzare

    io puzzerei
    🔊
    tu puzzeresti
    🔊
    lui/lei/Lei puzzerebbe
    🔊
    noi puzzeremmo
    🔊
    voi puzzereste
    🔊
    loro puzzerebbero
    🔊
    Tempo composto

    Condizionale passato puzzare

    io avrei puzzato
    🔊
    tu avresti puzzato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe puzzato
    🔊
    noi avremmo puzzato
    🔊
    voi avreste puzzato
    🔊
    loro avrebbero puzzato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde può bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo puzzare. Imperativ form af verbet puzzare


    Imperativo puzzare

    tu puzza
    🔊
    noi puzziamo
    🔊
    voi puzzate
    🔊

    Congiuntivo puzzare

    Lei puzzi
    🔊
    Che lui/lei puzzi
    🔊
    Che loro puzzino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, è anche un esempio di imperativ.
    Det è però importante notare che imperativ non ha forme per 3. person ental eller flertal. I queste tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv komunikation e per bevare una venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!