🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    La frutta ha iniziato a putire. (Luigi Pirandello, Il Fu Mattia Pascal)
    putire :
    pu||re : (accento grave)

    indicativo putire. Indikativ form af verbet putire


    Tempo semplice

    Presente putire

    io putisco
    🔊
    tu putisci
    🔊
    lui/lei/Lei putisce
    🔊
    noi putiamo
    🔊
    voi putite
    🔊
    loro putiscono
    🔊
    Tempo semplice

    Imperfetto putire

    io putivo
    🔊
    tu putivi
    🔊
    lui/lei/Lei putiva
    🔊
    noi putivamo
    🔊
    voi putivate
    🔊
    loro putivano
    🔊

    Tempo semplice

    Futuro semplice putire

    io putirò
    🔊
    tu putirai
    🔊
    lui/lei/Lei putirà
    🔊
    noi putiremo
    🔊
    voi putirete
    🔊
    loro putiranno
    🔊
    Tempo semplice

    Passato remoto putire

    io putii
    🔊
    tu putisti
    🔊
    lui/lei/Lei putì
    🔊
    noi putimmo
    🔊
    voi putiste
    🔊
    loro putirono
    🔊

    Tempo composto

    Futuro anteriore putire

    io avrò putito
    🔊
    tu avrai putito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà putito
    🔊
    noi avremo putito
    🔊
    voi avrete putito
    🔊
    loro avranno putito
    🔊
    Tempo composto

    Passato prossimo putire

    io ho putito
    🔊
    tu hai putito
    🔊
    lui/lei/Lei ha putito
    🔊
    noi abbiamo putito
    🔊
    voi avete putito
    🔊
    loro hanno putito
    🔊

    Tempo composto

    Trapassato prossimo putire

    io avevo putito
    🔊
    tu avevi putito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva putito
    🔊
    noi avevamo putito
    🔊
    voi avevate putito
    🔊
    loro avevano putito
    🔊
    Tempo composto

    Trapassato remoto putire

    io ebbi putito
    🔊
    tu avesti putito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe putito
    🔊
    noi avemmo putito
    🔊
    voi aveste putito
    🔊
    loro ebbero putito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo putire. Konjunktiv form af verbet putire


    Tempo semplice

    Congiuntivo presente putire

    io putisca
    🔊
    tu putisca
    🔊
    lui/lei/Lei putisca
    🔊
    noi putiamo
    🔊
    voi putiate
    🔊
    loro putiscano
    🔊
    Tempo semplice

    Congiuntivo imperfetto putire

    io putissi
    🔊
    tu putissi
    🔊
    lui/lei/Lei putisse
    🔊
    noi putissimo
    🔊
    voi putiste
    🔊
    loro putissero
    🔊

    Tempo composto

    Congiuntivo passato putire

    io abbia putito
    🔊
    tu abbia putito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia putito
    🔊
    noi abbiamo putito
    🔊
    voi abbiate putito
    🔊
    loro abbiano putito
    🔊
    Tempo composto

    Congiuntivo trapassato putire

    io avessi putito
    🔊
    tu avessi putito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse putito
    🔊
    noi avessimo putito
    🔊
    voi aveste putito
    🔊
    loro avessero putito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale putire. Konditional form af verbet putire


    Tempo semplice

    Condizionale presente putire

    io putirei
    🔊
    tu putiresti
    🔊
    lui/lei/Lei putirebbe
    🔊
    noi putiremmo
    🔊
    voi putireste
    🔊
    loro puterebbero
    🔊
    Tempo composto

    Condizionale passato putire

    io avrei putito
    🔊
    tu avresti putito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe putito
    🔊
    noi avremmo putito
    🔊
    voi avreste putito
    🔊
    loro avrebbero putito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo putire. Imperativ form af verbet putire


    Imperativo putire

    tu putisci
    🔊
    noi putiamo
    🔊
    voi putite
    🔊

    Congiuntivo putire

    Lei putisca
    🔊
    Che lui/lei putisca
    🔊
    Che loro putiscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!