🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha punito il suo allievo. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    punire :
    pu||re : (accento grave)

    indicativo punire. Indikativ form af verbet punire


    Tempo semplice

    punire presente

    io punisco
    🔊
    tu punisci
    🔊
    lui/lei/Lei punisce
    🔊
    noi puniamo
    🔊
    voi punite
    🔊
    loro puniscono
    🔊
    Tempo semplice

    punire imperfetto

    io punivo
    🔊
    tu punivi
    🔊
    lui/lei/Lei puniva
    🔊
    noi punivamo
    🔊
    voi punivate
    🔊
    loro punivano
    🔊

    Tempo semplice

    punire futuro semplice

    io punirò
    🔊
    tu punirai
    🔊
    lui/lei/Lei punirà
    🔊
    noi puniremo
    🔊
    voi punirete
    🔊
    loro puniranno
    🔊
    Tempo semplice

    punire passato remoto

    io punii
    🔊
    tu punisti
    🔊
    lui/lei/Lei punì
    🔊
    noi punimmo
    🔊
    voi puniste
    🔊
    loro punirono
    🔊

    Tempo composto

    punire futuro anteriore

    io avrò punito
    🔊
    tu avrai punito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà punito
    🔊
    noi avremo punito
    🔊
    voi avrete punito
    🔊
    loro avranno punito
    🔊
    Tempo composto

    punire passato prossimo

    io ho punito
    🔊
    tu hai punito
    🔊
    lui/lei/Lei ha punito
    🔊
    noi abbiamo punito
    🔊
    voi avete punito
    🔊
    loro hanno punito
    🔊

    Tempo composto

    punire trapassato prossimo

    io avevo punito
    🔊
    tu avevi punito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva punito
    🔊
    noi avevamo punito
    🔊
    voi avevate punito
    🔊
    loro avevano punito
    🔊
    Tempo composto

    punire trapassato remoto

    io ebbi punito
    🔊
    tu avesti punito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe punito
    🔊
    noi avemmo punito
    🔊
    voi aveste punito
    🔊
    loro ebbero punito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo punire. Konjunktiv form af verbet punire


    Tempo semplice

    punire congiuntivo presente

    io punisca
    🔊
    tu punisca
    🔊
    lui/lei/Lei punisca
    🔊
    noi puniamo
    🔊
    voi puniate
    🔊
    loro puniscano
    🔊
    Tempo semplice

    punire congiuntivo imperfetto

    io punissi
    🔊
    tu punissi
    🔊
    lui/lei/Lei punisse
    🔊
    noi punissimo
    🔊
    voi puniste
    🔊
    loro punissero
    🔊

    Tempo composto

    punire congiuntivo passato

    io abbia punito
    🔊
    tu abbia punito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia punito
    🔊
    noi abbiamo punito
    🔊
    voi abbiate punito
    🔊
    loro abbiano punito
    🔊
    Tempo composto

    punire congiuntivo trapassato

    io avessi punito
    🔊
    tu avessi punito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse punito
    🔊
    noi avessimo punito
    🔊
    voi aveste punito
    🔊
    loro avessero punito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale punire. Konditional form af verbet punire


    Tempo semplice

    punire condizionale presente

    io punirei
    🔊
    tu puniresti
    🔊
    lui/lei/Lei punirebbe
    🔊
    noi puniremmo
    🔊
    voi punireste
    🔊
    loro punerebbero
    🔊
    Tempo composto

    punire condizionale passato

    io avrei punito
    🔊
    tu avresti punito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe punito
    🔊
    noi avremmo punito
    🔊
    voi avreste punito
    🔊
    loro avrebbero punito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo punire. Imperativ form af verbet punire


    punire imperativo

    tu puni
    🔊
    noi puniamo
    🔊
    voi punite
    🔊

    punire congiuntivo esortativo

    Lei punisca
    🔊
    Che lui/lei punisca
    🔊
    Che loro puniscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!