🔍
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    La legge è stata promulgata dal governo. (Luigi Pirandello, Il Fu Mattia Pascal)
    promulgare :
    pro|mul||re : (accento grave)

    indicativo promulgare. Indikativ form af verbet promulgare


    Tempo semplice

    Presente promulgare

    io promulgo
    🔊
    tu promulghi
    🔊
    lui/lei/Lei promulga
    🔊
    noi promulghiamo
    🔊
    voi promulgate
    🔊
    loro promulgano
    🔊
    Tempo semplice

    Imperfetto promulgare

    io promulgavo
    🔊
    tu promulgavi
    🔊
    lui/lei/Lei promulgava
    🔊
    noi promulgavamo
    🔊
    voi promulgavate
    🔊
    loro promulgavano
    🔊

    Tempo semplice

    Futuro semplice promulgare

    io promulgherò
    🔊
    tu promulgherai
    🔊
    lui/lei/Lei promulgherà
    🔊
    noi promulgheremo
    🔊
    voi promulgherete
    🔊
    loro promulgheranno
    🔊
    Tempo semplice

    Passato remoto promulgare

    io promulgai
    🔊
    tu promulgasti
    🔊
    lui/lei/Lei promulgò
    🔊
    noi promulgammo
    🔊
    voi promulgaste
    🔊
    loro promulgarono
    🔊

    Tempo composto

    Futuro anteriore promulgare

    io avrò promulgato
    🔊
    tu avrai promulgato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà promulgato
    🔊
    noi avremo promulgato
    🔊
    voi avrete promulgato
    🔊
    loro avranno promulgato
    🔊
    Tempo composto

    Passato prossimo promulgare

    io ho promulgato
    🔊
    tu hai promulgato
    🔊
    lui/lei/Lei ha promulgato
    🔊
    noi abbiamo promulgato
    🔊
    voi avete promulgato
    🔊
    loro hanno promulgato
    🔊

    Tempo composto

    Trapassato prossimo promulgare

    io avevo promulgato
    🔊
    tu avevi promulgato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva promulgato
    🔊
    noi avevamo promulgato
    🔊
    voi avevate promulgato
    🔊
    loro avevano promulgato
    🔊
    Tempo composto

    Trapassato remoto promulgare

    io ebbi promulgato
    🔊
    tu avesti promulgato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe promulgato
    🔊
    noi avemmo promulgato
    🔊
    voi aveste promulgato
    🔊
    loro ebbero promulgato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo promulgare. Konjunktiv form af verbet promulgare


    Tempo semplice

    Congiuntivo presente promulgare

    io promulghi
    🔊
    tu promulghi
    🔊
    lui/lei/Lei promulghi
    🔊
    noi promulghiamo
    🔊
    voi promulghiate
    🔊
    loro promulghino
    🔊
    Tempo semplice

    Congiuntivo imperfetto promulgare

    io promulgassi
    🔊
    tu promulgassi
    🔊
    lui/lei/Lei promulgasse
    🔊
    noi promulgassimo
    🔊
    voi promulgaste
    🔊
    loro promulgassero
    🔊

    Tempo composto

    Congiuntivo passato promulgare

    io abbia promulgato
    🔊
    tu abbia promulgato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia promulgato
    🔊
    noi abbiamo promulgato
    🔊
    voi abbiate promulgato
    🔊
    loro abbiano promulgato
    🔊
    Tempo composto

    Congiuntivo trapassato promulgare

    io avessi promulgato
    🔊
    tu avessi promulgato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse promulgato
    🔊
    noi avessimo promulgato
    🔊
    voi aveste promulgato
    🔊
    loro avessero promulgato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale promulgare. Konditional form af verbet promulgare


    Tempo semplice

    Condizionale presente promulgare

    io promulgherei
    🔊
    tu promulgheresti
    🔊
    lui/lei/Lei promulgherebbe
    🔊
    noi promulgheremmo
    🔊
    voi promulghereste
    🔊
    loro promulgherebbero
    🔊
    Tempo composto

    Condizionale passato promulgare

    io avrei promulgato
    🔊
    tu avresti promulgato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe promulgato
    🔊
    noi avremmo promulgato
    🔊
    voi avreste promulgato
    🔊
    loro avrebbero promulgato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde può bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo promulgare. Imperativ form af verbet promulgare


    Imperativo promulgare

    tu promulga
    🔊
    noi promulghiamo
    🔊
    voi promulgate
    🔊

    Congiuntivo promulgare

    Lei promulghi
    🔊
    Che lui/lei promulghi
    🔊
    Che loro promulghino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, è anche un esempio di imperativ.
    Det è però importante notare che imperativ non ha forme per 3. person ental eller flertal. I queste tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv komunikation e per bevare una venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!