🔍
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    priccare :
    :

    indicativo priccare. Indikativ form af verbet priccare


    Tempo semplice

    Presente priccare

    io pricco
    🔊
    tu pricchi
    🔊
    lui/lei/Lei pricca
    🔊
    noi pricchiamo
    🔊
    voi priccate
    🔊
    loro priccano
    🔊
    Tempo semplice

    Imperfetto priccare

    io priccavo
    🔊
    tu priccavi
    🔊
    lui/lei/Lei priccava
    🔊
    noi priccavamo
    🔊
    voi priccavate
    🔊
    loro priccavano
    🔊

    Tempo semplice

    Futuro semplice priccare

    io priccherò
    🔊
    tu priccherai
    🔊
    lui/lei/Lei priccherà
    🔊
    noi priccheremo
    🔊
    voi priccherete
    🔊
    loro priccheranno
    🔊
    Tempo semplice

    Passato remoto priccare

    io priccai
    🔊
    tu priccasti
    🔊
    lui/lei/Lei priccò
    🔊
    noi priccammo
    🔊
    voi priccaste
    🔊
    loro priccarono
    🔊

    Tempo composto

    Futuro anteriore priccare

    io avrò priccato
    🔊
    tu avrai priccato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà priccato
    🔊
    noi avremo priccato
    🔊
    voi avrete priccato
    🔊
    loro avranno priccato
    🔊
    Tempo composto

    Passato prossimo priccare

    io ho priccato
    🔊
    tu hai priccato
    🔊
    lui/lei/Lei ha priccato
    🔊
    noi abbiamo priccato
    🔊
    voi avete priccato
    🔊
    loro hanno priccato
    🔊

    Tempo composto

    Trapassato prossimo priccare

    io avevo priccato
    🔊
    tu avevi priccato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva priccato
    🔊
    noi avevamo priccato
    🔊
    voi avevate priccato
    🔊
    loro avevano priccato
    🔊
    Tempo composto

    Trapassato remoto priccare

    io ebbi priccato
    🔊
    tu avesti priccato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe priccato
    🔊
    noi avemmo priccato
    🔊
    voi aveste priccato
    🔊
    loro ebbero priccato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo priccare. Konjunktiv form af verbet priccare


    Tempo semplice

    Congiuntivo presente priccare

    io pricchi
    🔊
    tu pricchi
    🔊
    lui/lei/Lei pricchi
    🔊
    noi pricchiamo
    🔊
    voi pricchiate
    🔊
    loro pricchino
    🔊
    Tempo semplice

    Congiuntivo imperfetto priccare

    io priccassi
    🔊
    tu priccassi
    🔊
    lui/lei/Lei priccasse
    🔊
    noi priccassimo
    🔊
    voi priccaste
    🔊
    loro priccassero
    🔊

    Tempo composto

    Congiuntivo passato priccare

    io abbia priccato
    🔊
    tu abbia priccato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia priccato
    🔊
    noi abbiamo priccato
    🔊
    voi abbiate priccato
    🔊
    loro abbiano priccato
    🔊
    Tempo composto

    Congiuntivo trapassato priccare

    io avessi priccato
    🔊
    tu avessi priccato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse priccato
    🔊
    noi avessimo priccato
    🔊
    voi aveste priccato
    🔊
    loro avessero priccato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale priccare. Konditional form af verbet priccare


    Tempo semplice

    Condizionale presente priccare

    io priccherei
    🔊
    tu priccheresti
    🔊
    lui/lei/Lei priccherebbe
    🔊
    noi priccheremmo
    🔊
    voi pricchereste
    🔊
    loro priccherebbero
    🔊
    Tempo composto

    Condizionale passato priccare

    io avrei priccato
    🔊
    tu avresti priccato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe priccato
    🔊
    noi avremmo priccato
    🔊
    voi avreste priccato
    🔊
    loro avrebbero priccato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo priccare. Imperativ form af verbet priccare


    Imperativo priccare

    tu pricca
    🔊
    noi pricchiamo
    🔊
    voi priccate
    🔊

    Congiuntivo priccare

    Lei pricchi
    🔊
    Che lui/lei pricchi
    🔊
    Che loro pricchino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!