🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha pulito e polito la superficie del tavolo. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    polire :
    po||re : (accento grave)

    indicativo polire. Indikativ form af verbet polire


    Tempo semplice

    polire presente

    io polisco
    🔊
    tu polisci
    🔊
    lui/lei/Lei polisce
    🔊
    noi poliamo
    🔊
    voi polite
    🔊
    loro poliscono
    🔊
    Tempo semplice

    polire imperfetto

    io polivo
    🔊
    tu polivi
    🔊
    lui/lei/Lei poliva
    🔊
    noi polivamo
    🔊
    voi polivate
    🔊
    loro polivano
    🔊

    Tempo semplice

    polire futuro semplice

    io polirò
    🔊
    tu polirai
    🔊
    lui/lei/Lei polirà
    🔊
    noi poliremo
    🔊
    voi polirete
    🔊
    loro poliranno
    🔊
    Tempo semplice

    polire passato remoto

    io polii
    🔊
    tu polisti
    🔊
    lui/lei/Lei polì
    🔊
    noi polimmo
    🔊
    voi poliste
    🔊
    loro polirono
    🔊

    Tempo composto

    polire futuro anteriore

    io avrò polito
    🔊
    tu avrai polito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà polito
    🔊
    noi avremo polito
    🔊
    voi avrete polito
    🔊
    loro avranno polito
    🔊
    Tempo composto

    polire passato prossimo

    io ho polito
    🔊
    tu hai polito
    🔊
    lui/lei/Lei ha polito
    🔊
    noi abbiamo polito
    🔊
    voi avete polito
    🔊
    loro hanno polito
    🔊

    Tempo composto

    polire trapassato prossimo

    io avevo polito
    🔊
    tu avevi polito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva polito
    🔊
    noi avevamo polito
    🔊
    voi avevate polito
    🔊
    loro avevano polito
    🔊
    Tempo composto

    polire trapassato remoto

    io ebbi polito
    🔊
    tu avesti polito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe polito
    🔊
    noi avemmo polito
    🔊
    voi aveste polito
    🔊
    loro ebbero polito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo polire. Konjunktiv form af verbet polire


    Tempo semplice

    polire congiuntivo presente

    io polisca
    🔊
    tu polisca
    🔊
    lui/lei/Lei polisca
    🔊
    noi poliamo
    🔊
    voi poliate
    🔊
    loro poliscano
    🔊
    Tempo semplice

    polire congiuntivo imperfetto

    io polissi
    🔊
    tu polissi
    🔊
    lui/lei/Lei polisse
    🔊
    noi polissimo
    🔊
    voi poliste
    🔊
    loro polissero
    🔊

    Tempo composto

    polire congiuntivo passato

    io abbia polito
    🔊
    tu abbia polito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia polito
    🔊
    noi abbiamo polito
    🔊
    voi abbiate polito
    🔊
    loro abbiano polito
    🔊
    Tempo composto

    polire congiuntivo trapassato

    io avessi polito
    🔊
    tu avessi polito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse polito
    🔊
    noi avessimo polito
    🔊
    voi aveste polito
    🔊
    loro avessero polito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale polire. Konditional form af verbet polire


    Tempo semplice

    polire condizionale presente

    io polirei
    🔊
    tu poliresti
    🔊
    lui/lei/Lei polirebbe
    🔊
    noi poliremmo
    🔊
    voi polireste
    🔊
    loro polerebbero
    🔊
    Tempo composto

    polire condizionale passato

    io avrei polito
    🔊
    tu avresti polito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe polito
    🔊
    noi avremmo polito
    🔊
    voi avreste polito
    🔊
    loro avrebbero polito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo polire. Imperativ form af verbet polire


    polire imperativo

    tu poli
    🔊
    noi poliamo
    🔊
    voi polite
    🔊

    polire congiuntivo esortativo

    Lei polisca
    🔊
    Che lui/lei polisca
    🔊
    Che loro poliscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!