🔍
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    placare : formilde
    :

    indicativo placare. Indikativ form af verbet placare


    Tempo semplice

    Presente placare

    io placo
    🔊
    tu plachi
    🔊
    lui/lei/Lei placa
    🔊
    noi plachiamo
    🔊
    voi placate
    🔊
    loro placano
    🔊
    Tempo semplice

    Imperfetto placare

    io placavo
    🔊
    tu placavi
    🔊
    lui/lei/Lei placava
    🔊
    noi placavamo
    🔊
    voi placavate
    🔊
    loro placavano
    🔊

    Tempo semplice

    Futuro semplice placare

    io placherò
    🔊
    tu placherai
    🔊
    lui/lei/Lei placherà
    🔊
    noi placheremo
    🔊
    voi placherete
    🔊
    loro placheranno
    🔊
    Tempo semplice

    Passato remoto placare

    io placai
    🔊
    tu placasti
    🔊
    lui/lei/Lei placò
    🔊
    noi placammo
    🔊
    voi placaste
    🔊
    loro placarono
    🔊

    Tempo composto

    Futuro anteriore placare

    io avrò placato
    🔊
    tu avrai placato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà placato
    🔊
    noi avremo placato
    🔊
    voi avrete placato
    🔊
    loro avranno placato
    🔊
    Tempo composto

    Passato prossimo placare

    io ho placato
    🔊
    tu hai placato
    🔊
    lui/lei/Lei ha placato
    🔊
    noi abbiamo placato
    🔊
    voi avete placato
    🔊
    loro hanno placato
    🔊

    Tempo composto

    Trapassato prossimo placare

    io avevo placato
    🔊
    tu avevi placato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva placato
    🔊
    noi avevamo placato
    🔊
    voi avevate placato
    🔊
    loro avevano placato
    🔊
    Tempo composto

    Trapassato remoto placare

    io ebbi placato
    🔊
    tu avesti placato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe placato
    🔊
    noi avemmo placato
    🔊
    voi aveste placato
    🔊
    loro ebbero placato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo placare. Konjunktiv form af verbet placare


    Tempo semplice

    Congiuntivo presente placare

    io plachi
    🔊
    tu plachi
    🔊
    lui/lei/Lei plachi
    🔊
    noi plachiamo
    🔊
    voi plachiate
    🔊
    loro plachino
    🔊
    Tempo semplice

    Congiuntivo imperfetto placare

    io placassi
    🔊
    tu placassi
    🔊
    lui/lei/Lei placasse
    🔊
    noi placassimo
    🔊
    voi placaste
    🔊
    loro placassero
    🔊

    Tempo composto

    Congiuntivo passato placare

    io abbia placato
    🔊
    tu abbia placato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia placato
    🔊
    noi abbiamo placato
    🔊
    voi abbiate placato
    🔊
    loro abbiano placato
    🔊
    Tempo composto

    Congiuntivo trapassato placare

    io avessi placato
    🔊
    tu avessi placato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse placato
    🔊
    noi avessimo placato
    🔊
    voi aveste placato
    🔊
    loro avessero placato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale placare. Konditional form af verbet placare


    Tempo semplice

    Condizionale presente placare

    io placherei
    🔊
    tu placheresti
    🔊
    lui/lei/Lei placherebbe
    🔊
    noi placheremmo
    🔊
    voi plachereste
    🔊
    loro placherebbero
    🔊
    Tempo composto

    Condizionale passato placare

    io avrei placato
    🔊
    tu avresti placato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe placato
    🔊
    noi avremmo placato
    🔊
    voi avreste placato
    🔊
    loro avrebbero placato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo placare. Imperativ form af verbet placare


    Imperativo placare

    tu placa
    🔊
    noi plachiamo
    🔊
    voi placate
    🔊

    Congiuntivo placare

    Lei plachi
    🔊
    Che lui/lei plachi
    🔊
    Che loro plachino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!