🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    È parso confuso dalla situazione. (Dante Alighieri, Divina Commedia)
    verbo irregolare
    parere :
    pa||re : (accento acuto)

    indicativo parere. Indikativ form af verbet parere


    Tempo semplice

    parere presente

    io paio
    🔊
    tu pari
    🔊
    lui/lei/Lei pare
    🔊
    noi paiamo
    🔊
    voi parete
    🔊
    loro paiono
    🔊
    Tempo semplice

    parere imperfetto

    io parevo
    🔊
    tu parevi
    🔊
    lui/lei/Lei pareva
    🔊
    noi parevamo
    🔊
    voi parevate
    🔊
    loro parevano
    🔊

    Tempo semplice

    parere futuro semplice

    io parrò
    🔊
    tu parrai
    🔊
    lui/lei/Lei parrà
    🔊
    noi parremo
    🔊
    voi parrete
    🔊
    loro parranno
    🔊
    Tempo semplice

    parere passato remoto

    io parvi
    🔊
    tu paresti
    🔊
    lui/lei/Lei parve
    🔊
    noi paremmo
    🔊
    voi pareste
    🔊
    loro parvero
    🔊

    Tempo composto

    parere futuro anteriore

    io sarò parso(a)
    🔊
    tu sarai parso(a)
    🔊
    lui/lei/Lei sarà parso(a)
    🔊
    noi saremo parsi(e)
    🔊
    voi sarete parsi(e)
    🔊
    loro saranno parsi(e)
    🔊
    Tempo composto

    parere passato prossimo

    io sono parso(a)
    🔊
    tu sei parso(a)
    🔊
    lui/lei/Lei è parso(a)
    🔊
    noi siamo parsi(e)
    🔊
    voi siete parsi(e)
    🔊
    loro sono parsi(e)
    🔊

    Tempo composto

    parere trapassato prossimo

    io ero parso(a)
    🔊
    tu eri parso(a)
    🔊
    lui/lei/Lei era parso(a)
    🔊
    noi eravamo parsi(e)
    🔊
    voi eravate parsi(e)
    🔊
    loro erano parsi(e)
    🔊
    Tempo composto

    parere trapassato remoto

    io fui parso(a)
    🔊
    tu fosti parso(a)
    🔊
    lui/lei/Lei fu parso(a)
    🔊
    noi fummo parsi(e)
    🔊
    voi foste parsi(e)
    🔊
    loro furono parsi(e)
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo parere. Konjunktiv form af verbet parere


    Tempo semplice

    parere congiuntivo presente

    io paia
    🔊
    tu paia
    🔊
    lui/lei/Lei paia
    🔊
    noi paiamo
    🔊
    voi paiate
    🔊
    loro paiano
    🔊
    Tempo semplice

    parere congiuntivo imperfetto

    io paressi
    🔊
    tu paressi
    🔊
    lui/lei/Lei paresse
    🔊
    noi paressimo
    🔊
    voi pareste
    🔊
    loro paressero
    🔊

    Tempo composto

    parere congiuntivo passato

    io sia parso(a)
    🔊
    tu sia parso(a)
    🔊
    lui/lei/Lei sia parso(a)
    🔊
    noi siamo parsi(e)
    🔊
    voi siate parsi(e)
    🔊
    loro siano parsi(e)
    🔊
    Tempo composto

    parere congiuntivo trapassato

    io fossi parso(a)
    🔊
    tu fossi parso(a)
    🔊
    lui/lei/Lei fosse parso(a)
    🔊
    noi fossimo parsi(e)
    🔊
    voi foste parsi(e)
    🔊
    loro fossero parsi(e)
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale parere. Konditional form af verbet parere


    Tempo semplice

    parere condizionale presente

    io parrei
    🔊
    tu parresti
    🔊
    lui/lei/Lei parrebbe
    🔊
    noi parremmo
    🔊
    voi parreste
    🔊
    loro parrebbero
    🔊
    Tempo composto

    parere condizionale passato

    io sarei parso(a)
    🔊
    tu saresti parso(a)
    🔊
    lui/lei/Lei sarebbe parso(a)
    🔊
    noi saremmo parsi(e)
    🔊
    voi sareste parsi(e)
    🔊
    loro sarebbero parsi(e)
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo parere. Imperativ form af verbet parere


    parere imperativo

    tu parati
    🔊
    noi pariamo
    🔊
    voi parate
    🔊

    parere congiuntivo esortativo

    Lei paia
    🔊
    Che lui/lei paia
    🔊
    Che loro paiano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!