🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha pagato il conto con la carta di credito. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    pagare :
    pa||re : (accento grave)

    indicativo pagare. Indikativ form af verbet pagare


    Tempo semplice

    pagare presente

    io pago
    🔊
    tu paghi
    🔊
    lui/lei/Lei paga
    🔊
    noi paghiamo
    🔊
    voi pagate
    🔊
    loro pagano
    🔊
    Tempo semplice

    pagare imperfetto

    io pagavo
    🔊
    tu pagavi
    🔊
    lui/lei/Lei pagava
    🔊
    noi pagavamo
    🔊
    voi pagavate
    🔊
    loro pagavano
    🔊

    Tempo semplice

    pagare futuro semplice

    io pagherò
    🔊
    tu pagherai
    🔊
    lui/lei/Lei pagherà
    🔊
    noi pagheremo
    🔊
    voi pagherete
    🔊
    loro pagheranno
    🔊
    Tempo semplice

    pagare passato remoto

    io pagai
    🔊
    tu pagasti
    🔊
    lui/lei/Lei pagò
    🔊
    noi pagammo
    🔊
    voi pagaste
    🔊
    loro pagarono
    🔊

    Tempo composto

    pagare futuro anteriore

    io avrò pagato
    🔊
    tu avrai pagato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà pagato
    🔊
    noi avremo pagato
    🔊
    voi avrete pagato
    🔊
    loro avranno pagato
    🔊
    Tempo composto

    pagare passato prossimo

    io ho pagato
    🔊
    tu hai pagato
    🔊
    lui/lei/Lei ha pagato
    🔊
    noi abbiamo pagato
    🔊
    voi avete pagato
    🔊
    loro hanno pagato
    🔊

    Tempo composto

    pagare trapassato prossimo

    io avevo pagato
    🔊
    tu avevi pagato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva pagato
    🔊
    noi avevamo pagato
    🔊
    voi avevate pagato
    🔊
    loro avevano pagato
    🔊
    Tempo composto

    pagare trapassato remoto

    io ebbi pagato
    🔊
    tu avesti pagato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe pagato
    🔊
    noi avemmo pagato
    🔊
    voi aveste pagato
    🔊
    loro ebbero pagato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo pagare. Konjunktiv form af verbet pagare


    Tempo semplice

    pagare congiuntivo presente

    io paghi
    🔊
    tu paghi
    🔊
    lui/lei/Lei paghi
    🔊
    noi paghiamo
    🔊
    voi paghiate
    🔊
    loro paghino
    🔊
    Tempo semplice

    pagare congiuntivo imperfetto

    io pagassi
    🔊
    tu pagassi
    🔊
    lui/lei/Lei pagasse
    🔊
    noi pagassimo
    🔊
    voi pagaste
    🔊
    loro pagassero
    🔊

    Tempo composto

    pagare congiuntivo passato

    io abbia pagato
    🔊
    tu abbia pagato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia pagato
    🔊
    noi abbiamo pagato
    🔊
    voi abbiate pagato
    🔊
    loro abbiano pagato
    🔊
    Tempo composto

    pagare congiuntivo trapassato

    io avessi pagato
    🔊
    tu avessi pagato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse pagato
    🔊
    noi avessimo pagato
    🔊
    voi aveste pagato
    🔊
    loro avessero pagato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale pagare. Konditional form af verbet pagare


    Tempo semplice

    pagare condizionale presente

    io pagherei
    🔊
    tu pagheresti
    🔊
    lui/lei/Lei pagherebbe
    🔊
    noi pagheremmo
    🔊
    voi paghereste
    🔊
    loro pagherebbero
    🔊
    Tempo composto

    pagare condizionale passato

    io avrei pagato
    🔊
    tu avresti pagato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe pagato
    🔊
    noi avremmo pagato
    🔊
    voi avreste pagato
    🔊
    loro avrebbero pagato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo pagare. Imperativ form af verbet pagare


    pagare imperativo

    tu paga
    🔊
    noi paghiamo
    🔊
    voi pagate
    🔊

    pagare congiuntivo esortativo

    Lei paghi
    🔊
    Che lui/lei paghi
    🔊
    Che loro paghino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!