🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    La donna ha ovulato secondo il ciclo. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    ovulare :
    o|vu||re : (accento grave)

    indicativo ovulare. Indikativ form af verbet ovulare


    Tempo semplice

    ovulare presente

    io ovulo
    🔊
    tu ovuli
    🔊
    lui/lei/Lei ovula
    🔊
    noi ovuliamo
    🔊
    voi ovulate
    🔊
    loro ovulano
    🔊
    Tempo semplice

    ovulare imperfetto

    io ovulavo
    🔊
    tu ovulavi
    🔊
    lui/lei/Lei ovulava
    🔊
    noi ovulavamo
    🔊
    voi ovulavate
    🔊
    loro ovulavano
    🔊

    Tempo semplice

    ovulare futuro semplice

    io ovulerò
    🔊
    tu ovulerai
    🔊
    lui/lei/Lei ovulerà
    🔊
    noi ovuleremo
    🔊
    voi ovulerete
    🔊
    loro ovuleranno
    🔊
    Tempo semplice

    ovulare passato remoto

    io ovulai
    🔊
    tu ovulasti
    🔊
    lui/lei/Lei ovulò
    🔊
    noi ovulammo
    🔊
    voi ovulaste
    🔊
    loro ovularono
    🔊

    Tempo composto

    ovulare futuro anteriore

    io avrò ovulato
    🔊
    tu avrai ovulato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà ovulato
    🔊
    noi avremo ovulato
    🔊
    voi avrete ovulato
    🔊
    loro avranno ovulato
    🔊
    Tempo composto

    ovulare passato prossimo

    io ho ovulato
    🔊
    tu hai ovulato
    🔊
    lui/lei/Lei ha ovulato
    🔊
    noi abbiamo ovulato
    🔊
    voi avete ovulato
    🔊
    loro hanno ovulato
    🔊

    Tempo composto

    ovulare trapassato prossimo

    io avevo ovulato
    🔊
    tu avevi ovulato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva ovulato
    🔊
    noi avevamo ovulato
    🔊
    voi avevate ovulato
    🔊
    loro avevano ovulato
    🔊
    Tempo composto

    ovulare trapassato remoto

    io ebbi ovulato
    🔊
    tu avesti ovulato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe ovulato
    🔊
    noi avemmo ovulato
    🔊
    voi aveste ovulato
    🔊
    loro ebbero ovulato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo ovulare. Konjunktiv form af verbet ovulare


    Tempo semplice

    ovulare congiuntivo presente

    io ovuli
    🔊
    tu ovuli
    🔊
    lui/lei/Lei ovuli
    🔊
    noi ovuliamo
    🔊
    voi ovuliate
    🔊
    loro ovulino
    🔊
    Tempo semplice

    ovulare congiuntivo imperfetto

    io ovulassi
    🔊
    tu ovulassi
    🔊
    lui/lei/Lei ovulasse
    🔊
    noi ovulassimo
    🔊
    voi ovulaste
    🔊
    loro ovulassero
    🔊

    Tempo composto

    ovulare congiuntivo passato

    io abbia ovulato
    🔊
    tu abbia ovulato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia ovulato
    🔊
    noi abbiamo ovulato
    🔊
    voi abbiate ovulato
    🔊
    loro abbiano ovulato
    🔊
    Tempo composto

    ovulare congiuntivo trapassato

    io avessi ovulato
    🔊
    tu avessi ovulato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse ovulato
    🔊
    noi avessimo ovulato
    🔊
    voi aveste ovulato
    🔊
    loro avessero ovulato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale ovulare. Konditional form af verbet ovulare


    Tempo semplice

    ovulare condizionale presente

    io ovulerei
    🔊
    tu ovuleresti
    🔊
    lui/lei/Lei ovulerebbe
    🔊
    noi ovuleremmo
    🔊
    voi ovulereste
    🔊
    loro ovulerebbero
    🔊
    Tempo composto

    ovulare condizionale passato

    io avrei ovulato
    🔊
    tu avresti ovulato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe ovulato
    🔊
    noi avremmo ovulato
    🔊
    voi avreste ovulato
    🔊
    loro avrebbero ovulato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo ovulare. Imperativ form af verbet ovulare


    ovulare imperativo

    tu ovula
    🔊
    noi ovuliamo
    🔊
    voi ovulate
    🔊

    ovulare congiuntivo esortativo

    Lei ovuli
    🔊
    Che lui/lei ovuli
    🔊
    Che loro ovulino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!