🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno ordito un piano per il successo. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
    ordire :
    or||re : (accento grave)

    indicativo ordire. Indikativ form af verbet ordire


    Tempo semplice

    ordire presente

    io ordisco
    🔊
    tu ordisci
    🔊
    lui/lei/Lei ordisce
    🔊
    noi ordiamo
    🔊
    voi ordite
    🔊
    loro ordiscono
    🔊
    Tempo semplice

    ordire imperfetto

    io ordivo
    🔊
    tu ordivi
    🔊
    lui/lei/Lei ordiva
    🔊
    noi ordivamo
    🔊
    voi ordivate
    🔊
    loro ordivano
    🔊

    Tempo semplice

    ordire futuro semplice

    io ordirò
    🔊
    tu ordirai
    🔊
    lui/lei/Lei ordirà
    🔊
    noi ordiremo
    🔊
    voi ordirete
    🔊
    loro ordiranno
    🔊
    Tempo semplice

    ordire passato remoto

    io ordii
    🔊
    tu ordisti
    🔊
    lui/lei/Lei ordì
    🔊
    noi ordimmo
    🔊
    voi ordiste
    🔊
    loro ordirono
    🔊

    Tempo composto

    ordire futuro anteriore

    io avrò ordito
    🔊
    tu avrai ordito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà ordito
    🔊
    noi avremo ordito
    🔊
    voi avrete ordito
    🔊
    loro avranno ordito
    🔊
    Tempo composto

    ordire passato prossimo

    io ho ordito
    🔊
    tu hai ordito
    🔊
    lui/lei/Lei ha ordito
    🔊
    noi abbiamo ordito
    🔊
    voi avete ordito
    🔊
    loro hanno ordito
    🔊

    Tempo composto

    ordire trapassato prossimo

    io avevo ordito
    🔊
    tu avevi ordito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva ordito
    🔊
    noi avevamo ordito
    🔊
    voi avevate ordito
    🔊
    loro avevano ordito
    🔊
    Tempo composto

    ordire trapassato remoto

    io ebbi ordito
    🔊
    tu avesti ordito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe ordito
    🔊
    noi avemmo ordito
    🔊
    voi aveste ordito
    🔊
    loro ebbero ordito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo ordire. Konjunktiv form af verbet ordire


    Tempo semplice

    ordire congiuntivo presente

    io ordisca
    🔊
    tu ordisca
    🔊
    lui/lei/Lei ordisca
    🔊
    noi ordiamo
    🔊
    voi ordiate
    🔊
    loro ordiscano
    🔊
    Tempo semplice

    ordire congiuntivo imperfetto

    io ordissi
    🔊
    tu ordissi
    🔊
    lui/lei/Lei ordisse
    🔊
    noi ordissimo
    🔊
    voi ordiste
    🔊
    loro ordissero
    🔊

    Tempo composto

    ordire congiuntivo passato

    io abbia ordito
    🔊
    tu abbia ordito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia ordito
    🔊
    noi abbiamo ordito
    🔊
    voi abbiate ordito
    🔊
    loro abbiano ordito
    🔊
    Tempo composto

    ordire congiuntivo trapassato

    io avessi ordito
    🔊
    tu avessi ordito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse ordito
    🔊
    noi avessimo ordito
    🔊
    voi aveste ordito
    🔊
    loro avessero ordito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale ordire. Konditional form af verbet ordire


    Tempo semplice

    ordire condizionale presente

    io ordirei
    🔊
    tu ordiresti
    🔊
    lui/lei/Lei ordirebbe
    🔊
    noi ordiremmo
    🔊
    voi ordireste
    🔊
    loro orderebbero
    🔊
    Tempo composto

    ordire condizionale passato

    io avrei ordito
    🔊
    tu avresti ordito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe ordito
    🔊
    noi avremmo ordito
    🔊
    voi avreste ordito
    🔊
    loro avrebbero ordito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo ordire. Imperativ form af verbet ordire


    ordire imperativo

    tu ordi
    🔊
    noi ordiamo
    🔊
    voi ordite
    🔊

    ordire congiuntivo esortativo

    Lei ordisca
    🔊
    Che lui/lei ordisca
    🔊
    Che loro ordiscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!