🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha optato per una soluzione diversa. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    optare :
    op||re : (accento grave)

    indicativo optare. Indikativ form af verbet optare


    Tempo semplice

    optare presente

    io opto
    🔊
    tu opti
    🔊
    lui/lei/Lei opta
    🔊
    noi optiamo
    🔊
    voi optate
    🔊
    loro optano
    🔊
    Tempo semplice

    optare imperfetto

    io optavo
    🔊
    tu optavi
    🔊
    lui/lei/Lei optava
    🔊
    noi optavamo
    🔊
    voi optavate
    🔊
    loro optavano
    🔊

    Tempo semplice

    optare futuro semplice

    io opterò
    🔊
    tu opterai
    🔊
    lui/lei/Lei opterà
    🔊
    noi opteremo
    🔊
    voi opterete
    🔊
    loro opteranno
    🔊
    Tempo semplice

    optare passato remoto

    io optai
    🔊
    tu optasti
    🔊
    lui/lei/Lei optò
    🔊
    noi optammo
    🔊
    voi optaste
    🔊
    loro optarono
    🔊

    Tempo composto

    optare futuro anteriore

    io avrò optato
    🔊
    tu avrai optato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà optato
    🔊
    noi avremo optato
    🔊
    voi avrete optato
    🔊
    loro avranno optato
    🔊
    Tempo composto

    optare passato prossimo

    io ho optato
    🔊
    tu hai optato
    🔊
    lui/lei/Lei ha optato
    🔊
    noi abbiamo optato
    🔊
    voi avete optato
    🔊
    loro hanno optato
    🔊

    Tempo composto

    optare trapassato prossimo

    io avevo optato
    🔊
    tu avevi optato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva optato
    🔊
    noi avevamo optato
    🔊
    voi avevate optato
    🔊
    loro avevano optato
    🔊
    Tempo composto

    optare trapassato remoto

    io ebbi optato
    🔊
    tu avesti optato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe optato
    🔊
    noi avemmo optato
    🔊
    voi aveste optato
    🔊
    loro ebbero optato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo optare. Konjunktiv form af verbet optare


    Tempo semplice

    optare congiuntivo presente

    io opti
    🔊
    tu opti
    🔊
    lui/lei/Lei opti
    🔊
    noi optiamo
    🔊
    voi optiate
    🔊
    loro optino
    🔊
    Tempo semplice

    optare congiuntivo imperfetto

    io optassi
    🔊
    tu optassi
    🔊
    lui/lei/Lei optasse
    🔊
    noi optassimo
    🔊
    voi optaste
    🔊
    loro optassero
    🔊

    Tempo composto

    optare congiuntivo passato

    io abbia optato
    🔊
    tu abbia optato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia optato
    🔊
    noi abbiamo optato
    🔊
    voi abbiate optato
    🔊
    loro abbiano optato
    🔊
    Tempo composto

    optare congiuntivo trapassato

    io avessi optato
    🔊
    tu avessi optato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse optato
    🔊
    noi avessimo optato
    🔊
    voi aveste optato
    🔊
    loro avessero optato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale optare. Konditional form af verbet optare


    Tempo semplice

    optare condizionale presente

    io opterei
    🔊
    tu opteresti
    🔊
    lui/lei/Lei opterebbe
    🔊
    noi opteremmo
    🔊
    voi optereste
    🔊
    loro opterebbero
    🔊
    Tempo composto

    optare condizionale passato

    io avrei optato
    🔊
    tu avresti optato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe optato
    🔊
    noi avremmo optato
    🔊
    voi avreste optato
    🔊
    loro avrebbero optato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo optare. Imperativ form af verbet optare


    optare imperativo

    tu opta
    🔊
    noi optiamo
    🔊
    voi optate
    🔊

    optare congiuntivo esortativo

    Lei opti
    🔊
    Che lui/lei opti
    🔊
    Che loro optino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!