🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha obliquato la strada. (Alessandro Manzoni, I Promessi Sposi)
    obliquare :
    o|bli|quà|re : (accento grave)

    indicativo obliquare. Indikativ form af verbet obliquare


    Tempo semplice

    obliquare presente

    io obliquo
    🔊
    tu obliqui
    🔊
    lui/lei/Lei obliqua
    🔊
    noi obliquiamo
    🔊
    voi obliquate
    🔊
    loro obliquano
    🔊
    Tempo semplice

    obliquare imperfetto

    io obliquavo
    🔊
    tu obliquavi
    🔊
    lui/lei/Lei obliquava
    🔊
    noi obliquavamo
    🔊
    voi obliquavate
    🔊
    loro obliquavano
    🔊

    Tempo semplice

    obliquare futuro semplice

    io obliquerò
    🔊
    tu obliquerai
    🔊
    lui/lei/Lei obliquerà
    🔊
    noi obliqueremo
    🔊
    voi obliquerete
    🔊
    loro obliqueranno
    🔊
    Tempo semplice

    obliquare passato remoto

    io obliquai
    🔊
    tu obliquasti
    🔊
    lui/lei/Lei obliquò
    🔊
    noi obliquammo
    🔊
    voi obliquaste
    🔊
    loro obliquarono
    🔊

    Tempo composto

    obliquare futuro anteriore

    io avrò obliquato
    🔊
    tu avrai obliquato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà obliquato
    🔊
    noi avremo obliquato
    🔊
    voi avrete obliquato
    🔊
    loro avranno obliquato
    🔊
    Tempo composto

    obliquare passato prossimo

    io ho obliquato
    🔊
    tu hai obliquato
    🔊
    lui/lei/Lei ha obliquato
    🔊
    noi abbiamo obliquato
    🔊
    voi avete obliquato
    🔊
    loro hanno obliquato
    🔊

    Tempo composto

    obliquare trapassato prossimo

    io avevo obliquato
    🔊
    tu avevi obliquato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva obliquato
    🔊
    noi avevamo obliquato
    🔊
    voi avevate obliquato
    🔊
    loro avevano obliquato
    🔊
    Tempo composto

    obliquare trapassato remoto

    io ebbi obliquato
    🔊
    tu avesti obliquato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe obliquato
    🔊
    noi avemmo obliquato
    🔊
    voi aveste obliquato
    🔊
    loro ebbero obliquato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo obliquare. Konjunktiv form af verbet obliquare


    Tempo semplice

    obliquare congiuntivo presente

    io obliqui
    🔊
    tu obliqui
    🔊
    lui/lei/Lei obliqui
    🔊
    noi obliquiamo
    🔊
    voi obliquiate
    🔊
    loro obliquino
    🔊
    Tempo semplice

    obliquare congiuntivo imperfetto

    io obliquassi
    🔊
    tu obliquassi
    🔊
    lui/lei/Lei obliquasse
    🔊
    noi obliquassimo
    🔊
    voi obliquaste
    🔊
    loro obliquassero
    🔊

    Tempo composto

    obliquare congiuntivo passato

    io abbia obliquato
    🔊
    tu abbia obliquato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia obliquato
    🔊
    noi abbiamo obliquato
    🔊
    voi abbiate obliquato
    🔊
    loro abbiano obliquato
    🔊
    Tempo composto

    obliquare congiuntivo trapassato

    io avessi obliquato
    🔊
    tu avessi obliquato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse obliquato
    🔊
    noi avessimo obliquato
    🔊
    voi aveste obliquato
    🔊
    loro avessero obliquato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale obliquare. Konditional form af verbet obliquare


    Tempo semplice

    obliquare condizionale presente

    io obliquerei
    🔊
    tu obliqueresti
    🔊
    lui/lei/Lei obliquerebbe
    🔊
    noi obliqueremmo
    🔊
    voi obliquereste
    🔊
    loro obliquerebbero
    🔊
    Tempo composto

    obliquare condizionale passato

    io avrei obliquato
    🔊
    tu avresti obliquato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe obliquato
    🔊
    noi avremmo obliquato
    🔊
    voi avreste obliquato
    🔊
    loro avrebbero obliquato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo obliquare. Imperativ form af verbet obliquare


    obliquare imperativo

    tu obliqua
    🔊
    noi obliquiamo
    🔊
    voi obliquate
    🔊

    obliquare congiuntivo esortativo

    Lei obliqui
    🔊
    Che lui/lei obliqui
    🔊
    Che loro obliquino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!