🔍
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno notato un cambiamento. (Luigi Pirandello, Il Fu Mattia Pascal)
    notare :
    no||re : (accento grave)

    indicativo notare. Indikativ form af verbet notare


    Tempo semplice

    Presente notare

    io noto
    🔊
    tu noti
    🔊
    lui/lei/Lei nota
    🔊
    noi notiamo
    🔊
    voi notate
    🔊
    loro notano
    🔊
    Tempo semplice

    Imperfetto notare

    io notavo
    🔊
    tu notavi
    🔊
    lui/lei/Lei notava
    🔊
    noi notavamo
    🔊
    voi notavate
    🔊
    loro notavano
    🔊

    Tempo semplice

    Futuro semplice notare

    io noterò
    🔊
    tu noterai
    🔊
    lui/lei/Lei noterà
    🔊
    noi noteremo
    🔊
    voi noterete
    🔊
    loro noteranno
    🔊
    Tempo semplice

    Passato remoto notare

    io notai
    🔊
    tu notasti
    🔊
    lui/lei/Lei notò
    🔊
    noi notammo
    🔊
    voi notaste
    🔊
    loro notarono
    🔊

    Tempo composto

    Futuro anteriore notare

    io avrò notato
    🔊
    tu avrai notato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà notato
    🔊
    noi avremo notato
    🔊
    voi avrete notato
    🔊
    loro avranno notato
    🔊
    Tempo composto

    Passato prossimo notare

    io ho notato
    🔊
    tu hai notato
    🔊
    lui/lei/Lei ha notato
    🔊
    noi abbiamo notato
    🔊
    voi avete notato
    🔊
    loro hanno notato
    🔊

    Tempo composto

    Trapassato prossimo notare

    io avevo notato
    🔊
    tu avevi notato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva notato
    🔊
    noi avevamo notato
    🔊
    voi avevate notato
    🔊
    loro avevano notato
    🔊
    Tempo composto

    Trapassato remoto notare

    io ebbi notato
    🔊
    tu avesti notato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe notato
    🔊
    noi avemmo notato
    🔊
    voi aveste notato
    🔊
    loro ebbero notato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo notare. Konjunktiv form af verbet notare


    Tempo semplice

    Congiuntivo presente notare

    io noti
    🔊
    tu noti
    🔊
    lui/lei/Lei noti
    🔊
    noi notiamo
    🔊
    voi notiate
    🔊
    loro notino
    🔊
    Tempo semplice

    Congiuntivo imperfetto notare

    io notassi
    🔊
    tu notassi
    🔊
    lui/lei/Lei notasse
    🔊
    noi notassimo
    🔊
    voi notaste
    🔊
    loro notassero
    🔊

    Tempo composto

    Congiuntivo passato notare

    io abbia notato
    🔊
    tu abbia notato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia notato
    🔊
    noi abbiamo notato
    🔊
    voi abbiate notato
    🔊
    loro abbiano notato
    🔊
    Tempo composto

    Congiuntivo trapassato notare

    io avessi notato
    🔊
    tu avessi notato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse notato
    🔊
    noi avessimo notato
    🔊
    voi aveste notato
    🔊
    loro avessero notato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale notare. Konditional form af verbet notare


    Tempo semplice

    Condizionale presente notare

    io noterei
    🔊
    tu noteresti
    🔊
    lui/lei/Lei noterebbe
    🔊
    noi noteremmo
    🔊
    voi notereste
    🔊
    loro noterebbero
    🔊
    Tempo composto

    Condizionale passato notare

    io avrei notato
    🔊
    tu avresti notato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe notato
    🔊
    noi avremmo notato
    🔊
    voi avreste notato
    🔊
    loro avrebbero notato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde può bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo notare. Imperativ form af verbet notare


    Imperativo notare

    tu nota
    🔊
    noi notiamo
    🔊
    voi notate
    🔊

    Congiuntivo notare

    Lei noti
    🔊
    Che lui/lei noti
    🔊
    Che loro notino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, è anche un esempio di imperativ.
    Det è però importante notare che imperativ non ha forme per 3. person ental eller flertal. I queste tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv komunikation e per bevare una venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!