🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha mirato al futuro con ottimismo. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
    mirare :
    mi||re : (accento grave)

    indicativo mirare. Indikativ form af verbet mirare


    Tempo semplice

    mirare presente

    io miro
    🔊
    tu miri
    🔊
    lui/lei/Lei mira
    🔊
    noi miriamo
    🔊
    voi mirate
    🔊
    loro mirano
    🔊
    Tempo semplice

    mirare imperfetto

    io miravo
    🔊
    tu miravi
    🔊
    lui/lei/Lei mirava
    🔊
    noi miravamo
    🔊
    voi miravate
    🔊
    loro miravano
    🔊

    Tempo semplice

    mirare futuro semplice

    io mirerò
    🔊
    tu mirerai
    🔊
    lui/lei/Lei mirerà
    🔊
    noi mireremo
    🔊
    voi mirerete
    🔊
    loro mireranno
    🔊
    Tempo semplice

    mirare passato remoto

    io mirai
    🔊
    tu mirasti
    🔊
    lui/lei/Lei mirò
    🔊
    noi mirammo
    🔊
    voi miraste
    🔊
    loro mirarono
    🔊

    Tempo composto

    mirare futuro anteriore

    io avrò mirato
    🔊
    tu avrai mirato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà mirato
    🔊
    noi avremo mirato
    🔊
    voi avrete mirato
    🔊
    loro avranno mirato
    🔊
    Tempo composto

    mirare passato prossimo

    io ho mirato
    🔊
    tu hai mirato
    🔊
    lui/lei/Lei ha mirato
    🔊
    noi abbiamo mirato
    🔊
    voi avete mirato
    🔊
    loro hanno mirato
    🔊

    Tempo composto

    mirare trapassato prossimo

    io avevo mirato
    🔊
    tu avevi mirato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva mirato
    🔊
    noi avevamo mirato
    🔊
    voi avevate mirato
    🔊
    loro avevano mirato
    🔊
    Tempo composto

    mirare trapassato remoto

    io ebbi mirato
    🔊
    tu avesti mirato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe mirato
    🔊
    noi avemmo mirato
    🔊
    voi aveste mirato
    🔊
    loro ebbero mirato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo mirare. Konjunktiv form af verbet mirare


    Tempo semplice

    mirare congiuntivo presente

    io miri
    🔊
    tu miri
    🔊
    lui/lei/Lei miri
    🔊
    noi miriamo
    🔊
    voi miriate
    🔊
    loro mirino
    🔊
    Tempo semplice

    mirare congiuntivo imperfetto

    io mirassi
    🔊
    tu mirassi
    🔊
    lui/lei/Lei mirasse
    🔊
    noi mirassimo
    🔊
    voi miraste
    🔊
    loro mirassero
    🔊

    Tempo composto

    mirare congiuntivo passato

    io abbia mirato
    🔊
    tu abbia mirato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia mirato
    🔊
    noi abbiamo mirato
    🔊
    voi abbiate mirato
    🔊
    loro abbiano mirato
    🔊
    Tempo composto

    mirare congiuntivo trapassato

    io avessi mirato
    🔊
    tu avessi mirato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse mirato
    🔊
    noi avessimo mirato
    🔊
    voi aveste mirato
    🔊
    loro avessero mirato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale mirare. Konditional form af verbet mirare


    Tempo semplice

    mirare condizionale presente

    io mirerei
    🔊
    tu mireresti
    🔊
    lui/lei/Lei mirerebbe
    🔊
    noi mireremmo
    🔊
    voi mirereste
    🔊
    loro mirerebbero
    🔊
    Tempo composto

    mirare condizionale passato

    io avrei mirato
    🔊
    tu avresti mirato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe mirato
    🔊
    noi avremmo mirato
    🔊
    voi avreste mirato
    🔊
    loro avrebbero mirato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo mirare. Imperativ form af verbet mirare


    mirare imperativo

    tu mira
    🔊
    noi miriamo
    🔊
    voi mirate
    🔊

    mirare congiuntivo esortativo

    Lei miri
    🔊
    Che lui/lei miri
    🔊
    Che loro mirino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!