🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha mingito il cavallo prima della corsa. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    verbo irregolare
    mingere :
    mìn|ge|re : (accento grave)

    indicativo mingere. Indikativ form af verbet mingere


    Tempo semplice

    mingere presente

    io mingo
    🔊
    tu mingi
    🔊
    lui/lei/Lei minge
    🔊
    noi mingiamo
    🔊
    voi mingete
    🔊
    loro mingono
    🔊
    Tempo semplice

    mingere imperfetto

    io mingevo
    🔊
    tu mingevi
    🔊
    lui/lei/Lei mingeva
    🔊
    noi mingevamo
    🔊
    voi mingevate
    🔊
    loro mingevano
    🔊

    Tempo semplice

    mingere futuro semplice

    io mingerò
    🔊
    tu mingerai
    🔊
    lui/lei/Lei mingerà
    🔊
    noi mingeremo
    🔊
    voi mingerete
    🔊
    loro mingeranno
    🔊
    Tempo semplice

    mingere passato remoto

    io minsi
    🔊
    tu mingesti
    🔊
    lui/lei/Lei minse
    🔊
    noi mingemmo
    🔊
    voi mingeste
    🔊
    loro minsero
    🔊

    Tempo composto

    mingere futuro anteriore

    io avrò minto
    🔊
    tu avrai minto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà minto
    🔊
    noi avremo minto
    🔊
    voi avrete minto
    🔊
    loro avranno minto
    🔊
    Tempo composto

    mingere passato prossimo

    io ho minto
    🔊
    tu hai minto
    🔊
    lui/lei/Lei ha minto
    🔊
    noi abbiamo minto
    🔊
    voi avete minto
    🔊
    loro hanno minto
    🔊

    Tempo composto

    mingere trapassato prossimo

    io avevo minto
    🔊
    tu avevi minto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva minto
    🔊
    noi avevamo minto
    🔊
    voi avevate minto
    🔊
    loro avevano minto
    🔊
    Tempo composto

    mingere trapassato remoto

    io ebbi minto
    🔊
    tu avesti minto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe minto
    🔊
    noi avemmo minto
    🔊
    voi aveste minto
    🔊
    loro ebbero minto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo mingere. Konjunktiv form af verbet mingere


    Tempo semplice

    mingere congiuntivo presente

    io minga
    🔊
    tu minga
    🔊
    lui/lei/Lei minga
    🔊
    noi mingiamo
    🔊
    voi mingiate
    🔊
    loro mingano
    🔊
    Tempo semplice

    mingere congiuntivo imperfetto

    io mingessi
    🔊
    tu mingessi
    🔊
    lui/lei/Lei mingesse
    🔊
    noi mingessimo
    🔊
    voi mingeste
    🔊
    loro mingessero
    🔊

    Tempo composto

    mingere congiuntivo passato

    io abbia minto
    🔊
    tu abbia minto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia minto
    🔊
    noi abbiamo minto
    🔊
    voi abbiate minto
    🔊
    loro abbiano minto
    🔊
    Tempo composto

    mingere congiuntivo trapassato

    io avessi minto
    🔊
    tu avessi minto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse minto
    🔊
    noi avessimo minto
    🔊
    voi aveste minto
    🔊
    loro avessero minto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale mingere. Konditional form af verbet mingere


    Tempo semplice

    mingere condizionale presente

    io mingerei
    🔊
    tu mingeresti
    🔊
    lui/lei/Lei mingerebbe
    🔊
    noi mingeremmo
    🔊
    voi mingereste
    🔊
    loro mingerebbero
    🔊
    Tempo composto

    mingere condizionale passato

    io avrei minto
    🔊
    tu avresti minto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe minto
    🔊
    noi avremmo minto
    🔊
    voi avreste minto
    🔊
    loro avrebbero minto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo mingere. Imperativ form af verbet mingere


    mingere imperativo

    tu mingi
    🔊
    noi mingiamo
    🔊
    voi mingete
    🔊

    mingere congiuntivo esortativo

    Lei minga
    🔊
    Che lui/lei minga
    🔊
    Che loro mingano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!