🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha menato il cane al parco. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    menare :
    me||re : (accento grave)

    indicativo menare. Indikativ form af verbet menare


    Tempo semplice

    menare presente

    io meno
    🔊
    tu meni
    🔊
    lui/lei/Lei mena
    🔊
    noi meniamo
    🔊
    voi menate
    🔊
    loro menano
    🔊
    Tempo semplice

    menare imperfetto

    io menavo
    🔊
    tu menavi
    🔊
    lui/lei/Lei menava
    🔊
    noi menavamo
    🔊
    voi menavate
    🔊
    loro menavano
    🔊

    Tempo semplice

    menare futuro semplice

    io menerò
    🔊
    tu menerai
    🔊
    lui/lei/Lei menerà
    🔊
    noi meneremo
    🔊
    voi menerete
    🔊
    loro meneranno
    🔊
    Tempo semplice

    menare passato remoto

    io menai
    🔊
    tu menasti
    🔊
    lui/lei/Lei menò
    🔊
    noi menammo
    🔊
    voi menaste
    🔊
    loro menarono
    🔊

    Tempo composto

    menare futuro anteriore

    io avrò menato
    🔊
    tu avrai menato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà menato
    🔊
    noi avremo menato
    🔊
    voi avrete menato
    🔊
    loro avranno menato
    🔊
    Tempo composto

    menare passato prossimo

    io ho menato
    🔊
    tu hai menato
    🔊
    lui/lei/Lei ha menato
    🔊
    noi abbiamo menato
    🔊
    voi avete menato
    🔊
    loro hanno menato
    🔊

    Tempo composto

    menare trapassato prossimo

    io avevo menato
    🔊
    tu avevi menato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva menato
    🔊
    noi avevamo menato
    🔊
    voi avevate menato
    🔊
    loro avevano menato
    🔊
    Tempo composto

    menare trapassato remoto

    io ebbi menato
    🔊
    tu avesti menato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe menato
    🔊
    noi avemmo menato
    🔊
    voi aveste menato
    🔊
    loro ebbero menato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo menare. Konjunktiv form af verbet menare


    Tempo semplice

    menare congiuntivo presente

    io meni
    🔊
    tu meni
    🔊
    lui/lei/Lei meni
    🔊
    noi meniamo
    🔊
    voi meniate
    🔊
    loro menino
    🔊
    Tempo semplice

    menare congiuntivo imperfetto

    io menassi
    🔊
    tu menassi
    🔊
    lui/lei/Lei menasse
    🔊
    noi menassimo
    🔊
    voi menaste
    🔊
    loro menassero
    🔊

    Tempo composto

    menare congiuntivo passato

    io abbia menato
    🔊
    tu abbia menato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia menato
    🔊
    noi abbiamo menato
    🔊
    voi abbiate menato
    🔊
    loro abbiano menato
    🔊
    Tempo composto

    menare congiuntivo trapassato

    io avessi menato
    🔊
    tu avessi menato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse menato
    🔊
    noi avessimo menato
    🔊
    voi aveste menato
    🔊
    loro avessero menato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale menare. Konditional form af verbet menare


    Tempo semplice

    menare condizionale presente

    io menerei
    🔊
    tu meneresti
    🔊
    lui/lei/Lei menerebbe
    🔊
    noi meneremmo
    🔊
    voi menereste
    🔊
    loro menerebbero
    🔊
    Tempo composto

    menare condizionale passato

    io avrei menato
    🔊
    tu avresti menato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe menato
    🔊
    noi avremmo menato
    🔊
    voi avreste menato
    🔊
    loro avrebbero menato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo menare. Imperativ form af verbet menare


    menare imperativo

    tu mena
    🔊
    noi meniamo
    🔊
    voi menate
    🔊

    menare congiuntivo esortativo

    Lei meni
    🔊
    Che lui/lei meni
    🔊
    Che loro menino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!