🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha massimizzato i risultati dell’esperimento. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    massimare :
    mas|si||re : (accento grave)

    indicativo massimare. Indikativ form af verbet massimare


    Tempo semplice

    massimare presente

    io massimo
    🔊
    tu massimi
    🔊
    lui/lei/Lei massima
    🔊
    noi massimiamo
    🔊
    voi massimate
    🔊
    loro massimano
    🔊
    Tempo semplice

    massimare imperfetto

    io massimavo
    🔊
    tu massimavi
    🔊
    lui/lei/Lei massimava
    🔊
    noi massimavamo
    🔊
    voi massimavate
    🔊
    loro massimavano
    🔊

    Tempo semplice

    massimare futuro semplice

    io massimerò
    🔊
    tu massimerai
    🔊
    lui/lei/Lei massimerà
    🔊
    noi massimeremo
    🔊
    voi massimerete
    🔊
    loro massimeranno
    🔊
    Tempo semplice

    massimare passato remoto

    io massimai
    🔊
    tu massimasti
    🔊
    lui/lei/Lei massimò
    🔊
    noi massimammo
    🔊
    voi massimaste
    🔊
    loro massimarono
    🔊

    Tempo composto

    massimare futuro anteriore

    io avrò massimato
    🔊
    tu avrai massimato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà massimato
    🔊
    noi avremo massimato
    🔊
    voi avrete massimato
    🔊
    loro avranno massimato
    🔊
    Tempo composto

    massimare passato prossimo

    io ho massimato
    🔊
    tu hai massimato
    🔊
    lui/lei/Lei ha massimato
    🔊
    noi abbiamo massimato
    🔊
    voi avete massimato
    🔊
    loro hanno massimato
    🔊

    Tempo composto

    massimare trapassato prossimo

    io avevo massimato
    🔊
    tu avevi massimato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva massimato
    🔊
    noi avevamo massimato
    🔊
    voi avevate massimato
    🔊
    loro avevano massimato
    🔊
    Tempo composto

    massimare trapassato remoto

    io ebbi massimato
    🔊
    tu avesti massimato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe massimato
    🔊
    noi avemmo massimato
    🔊
    voi aveste massimato
    🔊
    loro ebbero massimato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo massimare. Konjunktiv form af verbet massimare


    Tempo semplice

    massimare congiuntivo presente

    io massimi
    🔊
    tu massimi
    🔊
    lui/lei/Lei massimi
    🔊
    noi massimiamo
    🔊
    voi massimiate
    🔊
    loro massimino
    🔊
    Tempo semplice

    massimare congiuntivo imperfetto

    io massimassi
    🔊
    tu massimassi
    🔊
    lui/lei/Lei massimasse
    🔊
    noi massimassimo
    🔊
    voi massimaste
    🔊
    loro massimassero
    🔊

    Tempo composto

    massimare congiuntivo passato

    io abbia massimato
    🔊
    tu abbia massimato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia massimato
    🔊
    noi abbiamo massimato
    🔊
    voi abbiate massimato
    🔊
    loro abbiano massimato
    🔊
    Tempo composto

    massimare congiuntivo trapassato

    io avessi massimato
    🔊
    tu avessi massimato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse massimato
    🔊
    noi avessimo massimato
    🔊
    voi aveste massimato
    🔊
    loro avessero massimato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale massimare. Konditional form af verbet massimare


    Tempo semplice

    massimare condizionale presente

    io massimerei
    🔊
    tu massimeresti
    🔊
    lui/lei/Lei massimerebbe
    🔊
    noi massimeremmo
    🔊
    voi massimereste
    🔊
    loro massimerebbero
    🔊
    Tempo composto

    massimare condizionale passato

    io avrei massimato
    🔊
    tu avresti massimato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe massimato
    🔊
    noi avremmo massimato
    🔊
    voi avreste massimato
    🔊
    loro avrebbero massimato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo massimare. Imperativ form af verbet massimare


    massimare imperativo

    tu massima
    🔊
    noi massimiamo
    🔊
    voi massimate
    🔊

    massimare congiuntivo esortativo

    Lei massimi
    🔊
    Che lui/lei massimi
    🔊
    Che loro massimino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!