🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha limato le unghie con cura. (Alessandro Manzoni, I Promessi Sposi)
    limare :
    li||re : (accento grave)

    indicativo limare. Indikativ form af verbet limare


    Tempo semplice

    limare presente

    io limo
    🔊
    tu limi
    🔊
    lui/lei/Lei lima
    🔊
    noi limiamo
    🔊
    voi limate
    🔊
    loro limano
    🔊
    Tempo semplice

    limare imperfetto

    io limavo
    🔊
    tu limavi
    🔊
    lui/lei/Lei limava
    🔊
    noi limavamo
    🔊
    voi limavate
    🔊
    loro limavano
    🔊

    Tempo semplice

    limare futuro semplice

    io limerò
    🔊
    tu limerai
    🔊
    lui/lei/Lei limerà
    🔊
    noi limeremo
    🔊
    voi limerete
    🔊
    loro limeranno
    🔊
    Tempo semplice

    limare passato remoto

    io limai
    🔊
    tu limasti
    🔊
    lui/lei/Lei limò
    🔊
    noi limammo
    🔊
    voi limaste
    🔊
    loro limarono
    🔊

    Tempo composto

    limare futuro anteriore

    io avrò limato
    🔊
    tu avrai limato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà limato
    🔊
    noi avremo limato
    🔊
    voi avrete limato
    🔊
    loro avranno limato
    🔊
    Tempo composto

    limare passato prossimo

    io ho limato
    🔊
    tu hai limato
    🔊
    lui/lei/Lei ha limato
    🔊
    noi abbiamo limato
    🔊
    voi avete limato
    🔊
    loro hanno limato
    🔊

    Tempo composto

    limare trapassato prossimo

    io avevo limato
    🔊
    tu avevi limato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva limato
    🔊
    noi avevamo limato
    🔊
    voi avevate limato
    🔊
    loro avevano limato
    🔊
    Tempo composto

    limare trapassato remoto

    io ebbi limato
    🔊
    tu avesti limato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe limato
    🔊
    noi avemmo limato
    🔊
    voi aveste limato
    🔊
    loro ebbero limato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo limare. Konjunktiv form af verbet limare


    Tempo semplice

    limare congiuntivo presente

    io limi
    🔊
    tu limi
    🔊
    lui/lei/Lei limi
    🔊
    noi limiamo
    🔊
    voi limiate
    🔊
    loro limino
    🔊
    Tempo semplice

    limare congiuntivo imperfetto

    io limassi
    🔊
    tu limassi
    🔊
    lui/lei/Lei limasse
    🔊
    noi limassimo
    🔊
    voi limaste
    🔊
    loro limassero
    🔊

    Tempo composto

    limare congiuntivo passato

    io abbia limato
    🔊
    tu abbia limato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia limato
    🔊
    noi abbiamo limato
    🔊
    voi abbiate limato
    🔊
    loro abbiano limato
    🔊
    Tempo composto

    limare congiuntivo trapassato

    io avessi limato
    🔊
    tu avessi limato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse limato
    🔊
    noi avessimo limato
    🔊
    voi aveste limato
    🔊
    loro avessero limato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale limare. Konditional form af verbet limare


    Tempo semplice

    limare condizionale presente

    io limerei
    🔊
    tu limeresti
    🔊
    lui/lei/Lei limerebbe
    🔊
    noi limeremmo
    🔊
    voi limereste
    🔊
    loro limerebbero
    🔊
    Tempo composto

    limare condizionale passato

    io avrei limato
    🔊
    tu avresti limato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe limato
    🔊
    noi avremmo limato
    🔊
    voi avreste limato
    🔊
    loro avrebbero limato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo limare. Imperativ form af verbet limare


    limare imperativo

    tu lima
    🔊
    noi limiamo
    🔊
    voi limate
    🔊

    limare congiuntivo esortativo

    Lei limi
    🔊
    Che lui/lei limi
    🔊
    Che loro limino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!