🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno legato insieme i due pezzi di corda. (Alessandro Manzoni, I Promessi Sposi)
    legare :
    le||re : (accento grave)

    indicativo legare. Indikativ form af verbet legare


    Tempo semplice

    legare presente

    io lego
    🔊
    tu leghi
    🔊
    lui/lei/Lei lega
    🔊
    noi leghiamo
    🔊
    voi legate
    🔊
    loro legano
    🔊
    Tempo semplice

    legare imperfetto

    io legavo
    🔊
    tu legavi
    🔊
    lui/lei/Lei legava
    🔊
    noi legavamo
    🔊
    voi legavate
    🔊
    loro legavano
    🔊

    Tempo semplice

    legare futuro semplice

    io legherò
    🔊
    tu legherai
    🔊
    lui/lei/Lei legherà
    🔊
    noi legheremo
    🔊
    voi legherete
    🔊
    loro legheranno
    🔊
    Tempo semplice

    legare passato remoto

    io legai
    🔊
    tu legasti
    🔊
    lui/lei/Lei legò
    🔊
    noi legammo
    🔊
    voi legaste
    🔊
    loro legarono
    🔊

    Tempo composto

    legare futuro anteriore

    io avrò legato
    🔊
    tu avrai legato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà legato
    🔊
    noi avremo legato
    🔊
    voi avrete legato
    🔊
    loro avranno legato
    🔊
    Tempo composto

    legare passato prossimo

    io ho legato
    🔊
    tu hai legato
    🔊
    lui/lei/Lei ha legato
    🔊
    noi abbiamo legato
    🔊
    voi avete legato
    🔊
    loro hanno legato
    🔊

    Tempo composto

    legare trapassato prossimo

    io avevo legato
    🔊
    tu avevi legato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva legato
    🔊
    noi avevamo legato
    🔊
    voi avevate legato
    🔊
    loro avevano legato
    🔊
    Tempo composto

    legare trapassato remoto

    io ebbi legato
    🔊
    tu avesti legato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe legato
    🔊
    noi avemmo legato
    🔊
    voi aveste legato
    🔊
    loro ebbero legato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo legare. Konjunktiv form af verbet legare


    Tempo semplice

    legare congiuntivo presente

    io leghi
    🔊
    tu leghi
    🔊
    lui/lei/Lei leghi
    🔊
    noi leghiamo
    🔊
    voi leghiate
    🔊
    loro leghino
    🔊
    Tempo semplice

    legare congiuntivo imperfetto

    io legassi
    🔊
    tu legassi
    🔊
    lui/lei/Lei legasse
    🔊
    noi legassimo
    🔊
    voi legaste
    🔊
    loro legassero
    🔊

    Tempo composto

    legare congiuntivo passato

    io abbia legato
    🔊
    tu abbia legato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia legato
    🔊
    noi abbiamo legato
    🔊
    voi abbiate legato
    🔊
    loro abbiano legato
    🔊
    Tempo composto

    legare congiuntivo trapassato

    io avessi legato
    🔊
    tu avessi legato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse legato
    🔊
    noi avessimo legato
    🔊
    voi aveste legato
    🔊
    loro avessero legato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale legare. Konditional form af verbet legare


    Tempo semplice

    legare condizionale presente

    io legherei
    🔊
    tu legheresti
    🔊
    lui/lei/Lei legherebbe
    🔊
    noi legheremmo
    🔊
    voi leghereste
    🔊
    loro legherebbero
    🔊
    Tempo composto

    legare condizionale passato

    io avrei legato
    🔊
    tu avresti legato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe legato
    🔊
    noi avremmo legato
    🔊
    voi avreste legato
    🔊
    loro avrebbero legato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo legare. Imperativ form af verbet legare


    legare imperativo

    tu lega
    🔊
    noi leghiamo
    🔊
    voi legate
    🔊

    legare congiuntivo esortativo

    Lei leghi
    🔊
    Che lui/lei leghi
    🔊
    Che loro leghino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!